Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)
Søren Zønnichsen Buxlund var urmager og velgører i Aarhus.
Født i 1721, død 17. november 1805 i Aarhus.
Søn af guldsmed i Aarhus Sønnich Hansen Buxlund og hustru Anne Johansdatter Plum. De fik også børnene Johannes Zønnichsen Buxlund, der ligesom sin far var guldsmed i Aarhus, skipper Hans Zønnichsen Buxlund, og Gertrud Zønnichsdatter Buxlund. Johannes Zønnichsen Buxlund har lavet adskillige fornemme genstande, der er bevaret bl.a. i diverse kirker i Aarhus Kommune samt i Den Gamle By.
Gift med Marie Pederdatter Møller. Sammen fik de børnene Anne Buxlund, der blev gift med købmand Peder Jensen Schmidt i Aarhus, Christine Margrethe Buxlund, der blev gift med skipper Søren Buchtrup i Aarhus, prokurator i Viborg Peder Møller Buxlund og Sønnich Sørensen Buxlund, der forsvandt til søs.
Søren Zønnichsen Buxlund tog borgerskab som urmager i Aarhus den 4. juni 1751.
Litteratur og kilder
- Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020
- Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Amt: Aarhus, Søgeord i Navn: "Buxlund", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
- Folket i midten, Århus borgerbog, søgeord i Efternavn: "Buxlund", http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi
- Sejrs sedler, 1805-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000012819
- Sejrs sedler, 1806-02-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000012820
- Aarhus Stiftstidende, 23. december 1980, side 6, "Museet fik en julegave"
- Århus byfoged skifteprotokol 1669-1815 på https://www.brejl.dk/arhus.html, søgeord: "Buxlund"
- https://www.brejl.dk/vejlegejst.html, søgeord: "Buxlund"