Parsifal i Aarhus 1910

Version fra 4. maj 2022, 13:48 af LS (diskussion | bidrag) LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''''Parsifal''''' blev opført i Aarhus 1910 og det var en begivenhed, fordi den tyske komponist Richard Wagner (1813-1883) havde forbudt opførelsen af sin opera uden for festspilhuset i Bayreuth i 30 år efter sin død, altså til og med 1913. Den første by i Danmark, hvor man fik mulighed for at høre større dele af ''Parsifal'' var Aarhus. Det kunne ske, fordi det kun var hele operaen, der var forbud mod at opføre, så uddrag var en mulighed. Det havde Musikf...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Parsifal blev opført i Aarhus 1910 og det var en begivenhed, fordi den tyske komponist Richard Wagner (1813-1883) havde forbudt opførelsen af sin opera uden for festspilhuset i Bayreuth i 30 år efter sin død, altså til og med 1913.

Den første by i Danmark, hvor man fik mulighed for at høre større dele af Parsifal var Aarhus.

Det kunne ske, fordi det kun var hele operaen, der var forbud mod at opføre, så uddrag var en mulighed. Det havde Musikforeningen i København havde benyttet sig af allerede i 1883, men der blev kun forspillet opført.

Om festspilhuset i Bayreuth og Parsifal

Wagner havde lavet udkast til operahuset i Bayreuth og det er blevet scenen for festspillene, som siden 1876 er blevet opført hvert år i juli-august og altid med Parsifal, på nær i 1896 og under 2. verdenskrig, samt eventuelt andre Wagner operaer. Det særlige ved det operahus er, at orkesteret sidder skjult for publikum under scenen og al ydre pragt er fraværende, til gengæld er vægten lagt på at skabe en unik akustik; Festspillene skal nydes under fordybelse og koncentration.

Handlingen i operaen, med 3 akter, er hentet fra legenden om Parsifal, om Kong Arthur, den Hellige Gral og Gralsridderne og Wagner baserede sit værk på et digt fra 1200-tallet med titlen Parzival af Wolfram von Eschenbach. Wagner selv kaldte sit værk for en rituel sceneindvielse, og altså ikke en opera som sådan.

Parsifal i Aarhus

Den tyske kapelmester Hans Seeber Van der Floe dirigerede 1. og 3. akt af Parsifal i Aarhus Domkirke og med kun to solister, den lettiske tenor Rudolf Salinius og den danske bas Johannes Fønss. De to samme akter blev senere samme år opført i København.

Litteratur og henvisninger:

Gerhard Schepelern: Operabogen bind 2