Kriegersvej ligger mellem Frederiks Allé og Orla Lehmanns Allé. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren Andreas Frederik Krieger. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet.

Fil:Kriegersvej (Ukendt)1918.jpg
Hjørnet af Kriegersvej og Orla Lehmanns Allé 1918.

På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantionpel (Istanbul) fra 1896-1903. På vejen lå også i 1950'erne en købmandsbutik, hvis væsentlige salg af øl foregik efter lukketid; ejeren af købmandsbutikken var af ursansagelig grunde kendt som "Gok-Anna".

På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen", hvor der tidligere har været købmandshandel.

Andreas Krieger

Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig tog han juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Viggo J.v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-biografisk Beskrivelse med Biografier. Bind 3. 1923.

Henvisninger

  • Læs mere om Andreas Frederik Krieger på Wikipedia
  • Læs mere om Bondevennerne på Wikipedia
  • Læs mere om De Nationalliberale på Wkipedia