Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Todbjerg-Mejlby.

Historie Indtil udflytningen omkring midten af 1800-tallet begyndte at tynde ud, lå der 9 gårde i den oprindelige landsby. Langs den nordlige og sydlige gren af Bøggildsvej blev anlagt smålandbrug, udparcelleret af de gamle gårde eller - på bakkedraget – oprettet på tidligere udyrket græsningsland. Ved Præstemarken blev der i 1920’erne oprettet en statshuskoloni på den udstykkede præstegårdsmark.