H.V. Kaalunds Vej
Navngivet i 1935 efter forfatteren Hans Vilhelm Kaalund (1818-85). Han var en tid teglværksbestyrer ved Nivaa og fra 1859 til sin død fængselsoverlærer i Vridsløselille. Det værk som har gjort ham kendt i eftertiden er Fabler for Børn (Bestil materiale) (1845) med J.T. Lundbyes tegninger. Et par digtsamlinger viser den gennemgående enkelthed i hans digtning.
Navnegruppen af forfattere i kvarteret nord for Botanisk Have.
Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999