Skårupgård

Version fra 11. nov. 2011, 09:15 af Mns (diskussion | bidrag) Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Hvor langt tilbage Skårupgård kan dateres er ikke til at sige med sikkerhed, men i udkanten af Skårupgård Skov findes et højt voldsted, hvorpå Skårupgårds bygninger san...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Hvor langt tilbage Skårupgård kan dateres er ikke til at sige med sikkerhed, men i udkanten af Skårupgård Skov findes et højt voldsted, hvorpå Skårupgårds bygninger sandsynligvis har ligget i ældre tid. Med sikkerhed kan det dog siges, at gården i 1661 blev gjort til herregård og dermed til en fri gård uafhængig af kronen.

Skårupgårds bygninger er opført i årene 1678-1680, og er i vid udstrækning bevaret i dag. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygninger, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både Avlsbygningerne og hovedbygningen er oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter, men er gennem de senere år flere steder blevet fornyet i grundmur.

I dag er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.


Forfatter og ophav: MNS, Lokalhistorie 2011

Litteratur og kilder

  • Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 Bestil materiale