Hanstholmhusene

Version fra 25. mar. 2017, 09:03 af TNK (diskussion | bidrag) TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Hanstholmhusene''' var en række træbarakker, som var beliggende på den nu nedlagte Hanstholmvej, der lå mellem Palundan Müllersvej og Katrinebjergvej i d...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Hanstholmhusene var en række træbarakker, som var beliggende på den nu nedlagte Hanstholmvej, der lå mellem Palundan Müllersvej og Katrinebjergvej i den nordlige del af Aarhus.

Hanstholmhusene fik deres navn efter deres tidligere anvendelse som genhusningsbarakker for dele af befolkningen i Hanstholm, der under 2. verdenskrig måtte evakueres grundet besættelsesmagtens omfattende befæstningsbyggeri i selve Hanstholm. Holmboerne blev forflyttet til Statens evakueringslejr i Ræhr, godt 5 km fra Hanstholm. Lejr bestod af 60 træbarakker beliggende to forskellige steder i området.

Barakkernes kvalitet var på ingen måde pragende. En beretning fra krigens tid, altså dengang barakerne næsten var nye, lyder således; Indretningen af barakkerne var helt rigtig bortset fra lokummets placering, og at byggematerialerne var ganske gode, men arbejdet var i højestegrad samvittighedsløst og dårligt udført. Tagene klaprede i vinden og der var store sprækker i det indvendige træarbejde. Fejl og mangler blev dog efterhånden udbedret, således at det blev tåleligt at bo i lejrene.

I november 1946 blev de største barakker solgt til Aarhus Kommune. Barakkerne som oprindeligt havde kostet omkring 8.000 kr pr. stk. blev solgt til en stykpris på 3.000 kr. Staten havde således en heftig afskrivning.