Skibsmægler Rasmus Christensen

Fra AarhusWiki
Version fra 24. okt. 2014, 11:25 af Stinejensen (diskussion | bidrag) Stinejensen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '300px|thumb|right|Dampskibsekspeditør Rasmus Christensen Skibsmægler '''Rasmus Christensen''', 1874-1864 Christensen blev født i Neder Fl...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Dampskibsekspeditør Rasmus Christensen

Skibsmægler Rasmus Christensen, 1874-1864

Christensen blev født i Neder Fløjstrup i 1874 som søn af en landmand.

Han tog sin præliminæreeksamen på Det Forenede Dampskibskontor i Aarhus, men var allerede i 1894 begyndt hos J. P. Petersens Dampskibsekspedition. I 1907 blev han optaget som medejer i firmaet og i 1916 blev han eneindehaver af det. Han opnåede bestaling som skibsmægler i 1921 og åbnede sin egen virksomhed under navnet Rasmus Christensen, edsvoren mægler.

En skibsmæglernes arbejde gik ud på at kontakte havnen, lods og brandvagten for at sikre at skibet kom sikkert i havn og at der var en havneplads ledig. Når skibet er lagt til kaj skal skibsmægleren hjælpe kaptajnen med toldpapirer, skaffe lægehjælp eller andet skibet kan have brug for.

I 1947 optog han Hans Cornelius Jørgensen som kompagnon og overdrog ham virksomheden tre år senere. Christensen arbejdede dog stadig i firmaet efter Jørgensen havde overtaget og gjorde det langt op i alderen.

Han var medlem af Arbejdsgiverforeningens bestyrelse ved Aarhus Havn, I repræsentantskabet for Aarhus Privatbank og forretningsfører for Skovbåden Turisten. Han var medlem af Sø og Handelsretten fra 1929 til 1943.

Kilder

  • Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
  • Erhvervsarkivets "Personalhistoriske Udklip
  • Sejrs Sedler