Alfred Hjalmar Elmquist (1819-1892)

Fra AarhusWiki
Version fra 10. nov. 2026, 11:32 af Morten Aaboe Schelde (diskussion | bidrag) Morten Aaboe Schelde (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Alfred Hjalmar Elmquist''' (født den 24. december 1819 i Aarhus, død den 12. november 1892 i Aarhus) var lærer og sognepræst. Han var søn af boghandler, senere redaktør for Aarhus Stiftstidende, Adolph Frederik Elmquist og hustru Helene Ambrosia Folandt. Elmquist blev gift to gange: Først i 1846 med Georgine Christine Nielsen, der var datter af Aarhus' byfoged, Jørgen Nielsen. Sammen fik de seks børn. Han blev gift anden gang i 1861 med præstedatteren Joh...")
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Alfred Hjalmar Elmquist (født den 24. december 1819 i Aarhus, død den 12. november 1892 i Aarhus) var lærer og sognepræst.

Han var søn af boghandler, senere redaktør for Aarhus Stiftstidende, Adolph Frederik Elmquist og hustru Helene Ambrosia Folandt. Elmquist blev gift to gange: Først i 1846 med Georgine Christine Nielsen, der var datter af Aarhus' byfoged, Jørgen Nielsen. Sammen fik de seks børn. Han blev gift anden gang i 1861 med præstedatteren Johanne Rebekka Jensen fra Houlberg.

Uddannelse og virke

Elmquist blev student fra Aarhus Katedralskole i 1836 med karakteren "laudabilis", dvs. "rosværdig". I 1843 blev han cand.theol. og opnåede igen højeste karakter. Fra 1845 til 1848 virkede han som timelærer ved katedralskolen, hvor han underviste i fagene dansk, latin og fransk. Den 3. august 1847 blev han konstitueret adjunkt ved den videnskabelige realskole i Aarhus - og fastansat fra den 19. september. Elmquist fik som lærer megen anerkendelse, og fra hans tidligere arbejdsgivere (de to rektorer) forelå der "meget rosende vidnesbyrd om hans dygtighed".

I året 1853 skiftede Elmquist undervisergerningen ud med en stilling som residerende kapellan ved Vor Frue Kirke i Aarhus og Åby landsogn. Han virkede i denne stilling indtil 1864, hvor han blev sognepræst for Virring og Essenbæk sogne. I 1892 vendte han dog tilbage til Aarhus.

Elmquist personligt

Som person blev Alfred Hjalmar Elmquist beskrevet som genert, og han talte ikke foran en større forsamling, når det ikke var nødvendigt. I sine erindringer

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Alfred_Hjalmar_Elmquist_(1819-1892)

Litteratur og kilder

[[Kategori:]]