Frederik Gregersen
Frederik Gregersen (født den 23. maj 1871 på Frederiksberg, død i 1951) var læge.

Prosektor ved Aarhus Kommunehospital og statsobducent for Jylland.
Medicinsk embedseksamen i 1897 (Laudabilis). Praktiserende læge på Frederiksberg og i København 1903-1916. Prosektor Patologia ved universitetets Patologisk-Anatomiske Institut i 1898-1902. Laboratorieforstander ved prof. Rovsings Klinik i 1902-16. Prosector på Frederiksberg Hospital i 1903-1916. Visitator ved Kommunehospitalet i København 1906-1916.I bestyrelsen for Københavns Lægeforening 1905-1906. Modtog universitetets guldmedalje i 1899. Var i en årrække medarbejder ved Hospitalstidende.
Gregersen kom til Aarhus i 1916, da han den 1. april blev ansat som prosektor ved - og leder af - det nyoprettede patologiske institut ved Aarhus Kommunes Hospitaler. Samtidig blev han autoriseret som sagkyndig ved foretagelse af de retslige obduktioner i Jylland (Statsobducent).
Gregersen stod i 1920 bag koordineringen af indsamlingen til opførelse af Aarhus-Hallen ved Skt. Knuds Torv. Hallen blev dog først indviet i april 1938.
Derudover var Gregersen i mange år formand for Aarhus Byorkesters Forretningsudvalg og blev udnævnt til æresmedlem af Aarhus Orkesterforening.
Frederik Gregersen var far til seminarforstanderinden Marie Benedicte Gregersen.
Litteratur og kilder
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
Om datteren Marie Benedicte Gregersen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon