Mindegade

Fra AarhusWiki
Mindegade fotograferet omkring 1903.

Mindegade løber fra Dynkarken til Fiskergade.

Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.

Ordet ”minde” er et gammelt ord for flodmunding.

Mindeport

Se Mindeport

Mindegade 8

Indtil 1847 lå der på det sted hvor Mindegade 8 i dag ligger en gammel bindingsværksbygning, som fungerede som købmandforretning. I 1847 købte storkøbmanden Hans Broge ejendommen, som han rev ned. I stedet opførte han en ny bygning i tidens populære stil, klassicismen.

Over porten fik han sat initialerne H. B. & Co - Hans Broge & Compagni. Bygningen blev tegnet af arkitekten Hans Schrøder, som også havde tegnet en stor del af de andre bygninger i området. Bag den nye bygning blev der opført lagre og pakhuse til at håndtere de varer, som Hans Broge solgte i sin forretning.