Mejlgade 97: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Mejlgade 97 og 99.JPG|350px|thumb|right|Mejlgade 97 og 99 (i midten). Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]

Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 2 og 4.  

I 1917 bad den samtidige ejer, købmand [[S.P. Sørensen]], om tilladelse til at opføre en grundmuret, papdækket, 1 etages staldbygning med foderloft og et grundmuret vognskur på matriklen. Byggeriet blev tilladt på betingelserne, at der blev lagt et frostbeskyttende lag over ledningen i baggården, da denne kun var 30 cm nede i jorden. Derudover skulle anlægget udføres i nøje overensstemmelse med spildevandsregulativet og arbejdet skulle anmeldes på stadsingeniørens kontor.  

Matriklen befandt sig i det meste af 1800-tallet ved bygrænsen og var ikke bebygget. Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der dog et lille hus på to etager på matriklen. Mejlgade strakte sig foran matriklen og direkte bag ved den, var [[Aarhusbugten|kysten]]. Egentlig ville tømrermester Andersen og murmester Petersen blot istandsætte det lille hus i 1896, men besluttede sig samme år for at søge om tilladelse til at opføre den store beboelsesejendom på fire etager i stedet for.  

Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen.  

I 1940’erne havde Anker Christensen sit firma, [[Anker Christensen – Bageriartikler en gros.]], i ejendommen. Firmaet solgte bageriartikler til bageri-og konditorbranchen. [[Åge Ernst]] havde ligeledes sin forretning i bygningen i 1940’erne. Butikken solgte store Frue-Kjoler i Crepé Marocain.  

De erhverv, der lå i bygningen på Mejlgade 97 og 99, havde en fordelagtig placering i forhold til den handel, der var tilknyttet [[Aarhus Havns Historie|havnemiljøet]]. Havnen blev udbygget i og udvidet i løbet af 1800-talet, og nye handelsmuligheder opstod. Med en placering mellem handlen i den gamle bykerne og det pulserende liv på havnen, havde ejendommens erhverv gode forudsætninger for at drive deres forretninger.  

Bygningen er en 4,5-etages, 5-fags rødstensbygning med teglhængt mansard og 3 kviste; øvrige tag beklædt med tagpap. Karnap i midterfag beklædt med tagpap. Karnap i midterfag fra 2. til 4. etage afsluttet a f kvist i mansardtag. Beigemalet facadepuds. Konsolbåren, pudset hovedgesims under stort, kassetteopdelt tagudhæng med karnistagrender. Gennemgående, pudsede sålbænke med bl.a. mæanderbort på 3. og 4. etage samt glatpudset bånd mellem vinduer ved disses underkant på 2. etage.  

Ejendommen har pudsede vinduesindfatninger med udsmykning på 2. til 4. etage samt pudsede, dekorerede brystningsfelter under 2. etages vinduer. Underetagen er udført med en vandret opdeling af fremtrukne skifter udført som tovfriser, har pudsede sålbænke og er foroven afsluttet i en høj, pudset kordongesims med dekorationsfrise. Glatpudset og grågrønmalet sokkel med profileret overgangsled. Oprindelige, brun- og hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer, i underetagen dog 2 nye, tilsvarende vinduer. Helglasvinduer i karnapper og i 3-fags kviste. Oprindelige, grønmalede, 2- og 3-fags vinduer til kælder. Oprindelig, 3-delt gangport af stål med sprossede ruder i dør og sidepartier, disse med udsmykning i smedejern. Rombeformet, sprossedelt overvindue over gangport ligeledes udført med stålramme.  

Generel beskrivelse - se Mejlgade 97. Mejlgade 99 er udført med skiferbelagt sadeltag og har 2 nyere kviste. Det karakteristiske tagudhæng er fjernet. Oprindelige altaner med støbejernsrækværk fra 2. til 4. etage. Beigemalet facadepuds og mørk beigemalet sokkel. Nye, brunbejdsede helglasvinduer med fast overrude og tilsvarende altandør. Grønbejdsede helglasvinduer i kviste samt nye, grønbejdsede, 2-fags vinduer til kælder. Oprindelig, grønmalet, 2-fløjet port med fyldinger og 2- delt overvindue.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.