Vorrevangen: Forskelle mellem versioner

Linje 16: Linje 16:
==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.
Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m<sup>2</sup> have.
67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.


[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m<sup>2</sup> i etagearealer.
[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m<sup>2</sup> i etagearealer.
Linje 21: Linje 25:
Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.
Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.


Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m<sup>2</sup> have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.
Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.
 
67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.
 
Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.


== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==
== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==
812

redigeringer