4.084
redigeringer
Skt. Lukas Kirke: Forskelle mellem versioner
→Jyllands største sogn
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
En stærk udbygning af [[Frederiksbjerg]] i starten af det 20. århundrede havde udviklet [[Skt. Pauls Sogn]] til Jyllands største, så en opdeling af sognet og en ny kirke var naturlig. | En stærk udbygning af [[Frederiksbjerg]] i starten af det 20. århundrede havde udviklet [[Skt. Pauls Sogn]] til Jyllands største, så en opdeling af sognet og en ny kirke var naturlig. | ||
Opførelsen tog sin begyndelse i 1921 og blev afsluttet i 1926. Den blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur er tænkt ind i en overordnet ramme, der med [[Stadion Allé|Stadion Alléen]] som stringent akse forbinder den klassicistiske [[Aarhus Idrætspark|stadionbygning]] med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke. Den afspejler derfor også tidens nyklassicistiske trend, kærligheden til den strenge symmetri, de lige linjer og akser. Den stringente akse finder sit slutpunkt i kirkens iøjnefaldende tårn, der knejser monumentalt på ryggen af den øvrige kirkebygning. Også kirkens dørparti kan med sine dimensioner siges at skrive sig ind i det overordnede monumentale udtryk, mens de rundbuede vinduespartier bløder det strenge udtryk op og tildeler kirken et forsonende skær. Arkitekterne har med kirken ønsket en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og | Opførelsen tog sin begyndelse i 1921 og blev afsluttet i 1926. Den blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur er tænkt ind i en overordnet ramme, der med [[Stadion Allé|Stadion Alléen]] som stringent akse forbinder den klassicistiske [[Aarhus Idrætspark|stadionbygning]] med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke. Den afspejler derfor også tidens nyklassicistiske trend, kærligheden til den strenge symmetri, de lige linjer og akser. Den stringente akse finder sit slutpunkt i kirkens iøjnefaldende tårn, der knejser monumentalt på ryggen af den øvrige kirkebygning. Også kirkens dørparti kan med sine dimensioner siges at skrive sig ind i det overordnede monumentale udtryk, mens de rundbuede vinduespartier bløder det strenge udtryk op og tildeler kirken et forsonende skær. Arkitekterne har med kirken ønsket en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autoritativ måde. Og dommerkomiteen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om "''... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur''." | ||
=== Kirken som en del af en større helhedsplan === | === Kirken som en del af en større helhedsplan === | ||