2.666
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Rudolf Frimodt Clausen''' var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu | '''Rudolf Frimodt Clausen''' (født den 29. januar 1861 på Jonstrup Seminarium uden for København, død den 7. marts 1950 i Aarhus) var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu og kan dermed stadig ses i bybilledet. | ||
Rudolf Frimodt Clausen døde som følge af en trafikulykke og ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus i et fællesgravsted med sin hustru. | |||
Han var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen (1830-1905)|Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. | |||
Gift i 1890 med Cecilie Vilhelmine Kierkeby. Sammen fik de tre døtre. | Gift i 1890 med Cecilie Vilhelmine Kierkeby. Sammen fik de tre døtre. | ||
Linje 21: | Linje 21: | ||
Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt. | Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt. | ||
I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt | I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter blandt andet hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek. | ||
Fra 1925 fik Frimodt Clausen arkitekt [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)]] som kompagnon, og sammen stiftede de [[Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen]]. | Fra 1925 fik Frimodt Clausen arkitekt [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)]] som kompagnon, og sammen stiftede de [[Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen]]. |