Jens Christian Sørensen (1895-1963): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "Århus byorkester" to "Aarhus By-Orkester")
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Christian Sørensen (1895-1963).jpg|thumbnail|Jens Christian Sørensen]]
[[Fil:Jens Christian Sørensen (1895-1963).jpg|thumbnail|Jens Christian Sørensen]]
Landsretssagfører, senere rådmand '''Jens Christian Sørensen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1933 - 1. februar 1955. 2. næstformand 1937-50. Rådmand og 1. næstformand 1. april 1950-31. marts 1954. Rådmand og 2. næstformand 1. april 1954 - 1. februar 1955 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af 1. grad af Dannebrog.
Landsretssagfører, senere rådmand '''Jens Christian Sørensen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1933 til den 1. februar 1955. 2. næstformand 1937-50. Rådmand og 1. næstformand 1. april 1950-31. marts 1954. Rådmand og 2. næstformand 1. april 1954 - 1. februar 1955 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af 1. grad af Dannebrog.


Født 31. maj 1895, Frederiksberg, død 4. maj 1963 i Aarhus.
Født den 31. maj 1895, Frederiksberg, død den 4. maj 1963 i Aarhus.
Forældre: driftsbestyrer Lauritz Christian Sørensen og hustru Karen Margrethe Willesen.
Forældre: driftsbestyrer Lauritz Christian Sørensen og hustru Karen Margrethe Willesen.
Gift 6. november 1920 på Frederiksberg med Ellen Kirsten Riisager, født 2. november 1899 i Ålborg, datter af overingeniør Emil Riisager og hustru Henrikke Olufsen.  
Gift den 6. november 1920 på Frederiksberg med Ellen Kirsten Riisager, født den 2. november 1899 i Ålborg, datter af overingeniør Emil Riisager og hustru Henrikke Olufsen.  


===Karriere===
===Karriere===
Sørensen blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1913 og cand.jur. 1920. I 1920-21 var han fuldmægtig hos civildommeren i Aarhus, hvorefter han var sagførerfuldmægtig hos overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe|Stampe]] og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] i Aarhus 1921-26. Fra 1925 til 1950 havde han egen forretning som landsretssagfører. Fra 1926 i kompagni med Stampe og Kier. Som student var Sørensen en af forgrundsskikkelserne i den ung-konservative, stærkt nationalt prægede bevægelse "Det unge Danmark".
Sørensen blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1913 og cand.jur. i 1920. I 1920-21 var han fuldmægtig hos civildommeren i Aarhus, hvorefter han var sagførerfuldmægtig hos overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe|Stampe]] og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] i Aarhus 1921-26. Fra 1925 til 1950 havde han egen forretning som landsretssagfører. Fra 1926 i kompagni med Stampe og Kier. Som student var Sørensen en af forgrundsskikkelserne i den ung-konservative, stærkt nationalt prægede bevægelse "Det unge Danmark".


===Sørensen i byrådet===
===Sørensen i byrådet===
I Aarhus førte Sørensens politiske interesser ham ind i [[ligningskommissionen]] 1929-33, i bestyrelsen for Aarhus konservative Vælgerforening, hvor han var formand 1933-38, og i byrådet 1933, hvor han allerede i november 1934 blev formand for den konservative gruppe og viceborgmester ved fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|J. Chr. Møllers]] udtræden. I byrådsarbejdet var Sørensen forkæmper for kommunernes frie, selvstændige stilling, og han var meget aktiv ved gennemførelsen af regnskabs- og revisionsreformen i 1942 og af magistratsordningen i 1950. I 1950 blev han rådmand for 2. afd. (teknisk afd.), hvad der betød, at han måtte opgive sin sagførervirksomhed. I januar 1955 måtte Sørensen opgive sit kommunalpolitiske arbejde på grund af sygdom.
I Aarhus førte Sørensens politiske interesser ham ind i [[ligningskommissionen]] 1929-33, i bestyrelsen for Aarhus konservative Vælgerforening, hvor han var formand 1933-38, og i byrådet 1933, hvor han allerede i november 1934 blev formand for den konservative gruppe og viceborgmester ved fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|J. Chr. Møllers]] udtræden. I byrådsarbejdet var Sørensen forkæmper for kommunernes frie, selvstændige stilling, og han var meget aktiv ved gennemførelsen af regnskabs- og revisionsreformen i 1942 og af magistratsordningen i 1950. I 1950 blev han rådmand for 2. afd. (teknisk afd.), hvilket betød, at han måtte opgive sin sagførervirksomhed. I januar 1955 måtte Sørensen opgive sit kommunalpolitiske arbejde på grund af sygdom.


===Andre poster===
===Andre poster===

Versionen fra 19. aug. 2024, 10:36

Jens Christian Sørensen

Landsretssagfører, senere rådmand Jens Christian Sørensen medlem af Aarhus Byråd fra den 1. april 1933 til den 1. februar 1955. 2. næstformand 1937-50. Rådmand og 1. næstformand 1. april 1950-31. marts 1954. Rådmand og 2. næstformand 1. april 1954 - 1. februar 1955 for Det Konservative Folkeparti. Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Født den 31. maj 1895, Frederiksberg, død den 4. maj 1963 i Aarhus. Forældre: driftsbestyrer Lauritz Christian Sørensen og hustru Karen Margrethe Willesen. Gift den 6. november 1920 på Frederiksberg med Ellen Kirsten Riisager, født den 2. november 1899 i Ålborg, datter af overingeniør Emil Riisager og hustru Henrikke Olufsen.

Karriere

Sørensen blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1913 og cand.jur. i 1920. I 1920-21 var han fuldmægtig hos civildommeren i Aarhus, hvorefter han var sagførerfuldmægtig hos overretssagfører Stampe og overretssagfører Kier i Aarhus 1921-26. Fra 1925 til 1950 havde han egen forretning som landsretssagfører. Fra 1926 i kompagni med Stampe og Kier. Som student var Sørensen en af forgrundsskikkelserne i den ung-konservative, stærkt nationalt prægede bevægelse "Det unge Danmark".

Sørensen i byrådet

I Aarhus førte Sørensens politiske interesser ham ind i ligningskommissionen 1929-33, i bestyrelsen for Aarhus konservative Vælgerforening, hvor han var formand 1933-38, og i byrådet 1933, hvor han allerede i november 1934 blev formand for den konservative gruppe og viceborgmester ved fabrikant J. Chr. Møllers udtræden. I byrådsarbejdet var Sørensen forkæmper for kommunernes frie, selvstændige stilling, og han var meget aktiv ved gennemførelsen af regnskabs- og revisionsreformen i 1942 og af magistratsordningen i 1950. I 1950 blev han rådmand for 2. afd. (teknisk afd.), hvilket betød, at han måtte opgive sin sagførervirksomhed. I januar 1955 måtte Sørensen opgive sit kommunalpolitiske arbejde på grund af sygdom.

Andre poster

Også uden for byrådet havde Sørensen store, politiske tillidsposter som næstformand i hovedbestyrelsen for Det konservative Folkeparti og formand for Sammenslutningen af jyske Konservative Foreninger 1933-55, samt næstformand i Kommunernes Pensionsforsikring A/S 1937-58. Desuden har han siddet i hovedbestyrelsen for Frivilligt Drenge-Forbund, været formand for Idrætsparkens forretningsudvalg og for Samvirkende Idrætsforeninger i Aarhus 1930-43, formand for Idrætsparkens repræsentantskab 1937-45, præsident for Århus Rotary Klub 1947-48, medlem af bestyrelserne for A/S Hans Schourup, A/S Jul. Kysters Eftf. og A/S Carletti. "Som jurist havde han opøvet evnen til at finde ind til en sags kerne, og sine meninger forfægtede han med en talefærdighed, som i beåndede øjeblikke kunne antage karakter af oratorisk kunst".

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale