Frue Kirkeplads: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Frue Kirkeplads''' er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside. | '''Frue Kirkeplads''' er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved [[Vestergade|Vestergades]] nordside og forbindes med [[Klostergade]] via [[Klosterstien]]. | ||
Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] | Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] | ||
givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens | givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens | ||
indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af | indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af | ||
en stenkirke, som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke | [[Skt. Nicolai Domkirke|en stenkirke]], som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da [[Aarhus Domkirke|den nuværende domkirke]] | ||
blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af | blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af | ||
dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en | dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en | ||
del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og | del af [[Vor Frue Kloster|klosteret]]. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og | ||
fik status som sognekirke. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. | fik status som [[Vor Frue Sogn|sognekirke]]. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. | ||
Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene | Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene | ||
12-22), og den var sandsynligvis | 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af | ||
kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev | kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev | ||
små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde | små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde | ||
samlet alle nybegravelser på den nye almindelige kirkegård på Amtmandstoften | samlet alle nybegravelser på [[Den almindelige Kirkegård|den nye, almindelige kirkegård]] på [[Amtmandstoften]] | ||
ved Spanien og nogle år senere på Søndre Kirkegård, begyndte man | ved [[Spanien]] og nogle år senere på [[Søndre Kirkegård]], begyndte man | ||
at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik | at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik | ||
snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte | snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte | ||
Versionen fra 4. jan. 2024, 07:45
Frue Kirkeplads er en plads, som ligger i den indre by. Pladsen ligger ved Vestergades nordside og forbindes med Klostergade via Klosterstien.
Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som Vor Frue Kirke givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af en stenkirke, som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da den nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade. Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier. Efter at man i 1813 havde samlet alle nybegravelser på den nye, almindelige kirkegård på Amtmandstoften ved Spanien og nogle år senere på Søndre Kirkegård, begyndte man at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik snart navnet Frue Kirkeplads. I 1873 var der forslag fremme om at benytte pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade 12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet.
Adresser og bygninger på Frue Kirkeplads
Frue Kirkeplads på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
