9.515
redigeringer
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 401: | Linje 401: | ||
=== Badeanstalten Spanien === | === Badeanstalten Spanien === | ||
Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933. | Svømmehal, oprindeligt kaldet [[Badeanstalten Spanien|Aarhus Kommunale Badeanstalt]], [[Spanien]] 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933. | ||
=== Basarbygning på Bruunsbro === | === Basarbygning på Bruunsbro === | ||
[[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]]. | [[M.P. Bruuns Gade]], 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem [[Bruuns Bro]] og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af [[Bruuns Arkade]]. | ||
=== Cykelbanen === | === Cykelbanen === | ||
Linje 427: | Linje 427: | ||
=== Thors Mølle === | === Thors Mølle === | ||
Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag. | Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til [[Thors Mølle]] opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag. | ||
=== Tivoli Frihedens scene === | === Tivoli Frihedens scene === | ||
Linje 433: | Linje 433: | ||
=== Vestre Kirkegård, kapel === | === Vestre Kirkegård, kapel === | ||
[[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen. | [[Vestre Kirkegård#Vestre Kirkegårds kapeller|Kapel]] opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen. | ||
=== Aarhus Idrætspark === | === Aarhus Idrætspark === | ||
Linje 472: | Linje 472: | ||
=== Poul Martin Møllers Vej 1-95 === | === Poul Martin Møllers Vej 1-95 === | ||
Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer. | Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|Poul Martin Møllers Vej]] til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer. | ||
=== Silkeborgvej 92-94 === | === Silkeborgvej 92-94 === |