Sct. Stefansforeningen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (JanneMarieBarslev flyttede siden Stefansforeningen til Sct. Stefansforeningen)
m (Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen")
Linje 2: Linje 2:
Stiftet i Aarhus i 1876 af lic.theol. Th. Hansen, der blandt andet havde ledsaget kong Georg til Grækenland som hofpræst og fungeret som præst ved [[Aarhus Vor Frue Kirke]].
Stiftet i Aarhus i 1876 af lic.theol. Th. Hansen, der blandt andet havde ledsaget kong Georg til Grækenland som hofpræst og fungeret som præst ved [[Aarhus Vor Frue Kirke]].


Stefansforeningens navn refererer til diakonen - og den første kristne martyr - Stefanus, der er nævnt i Ny Testamentes Apostlenes Gerninger (ApG) 6,1 - 8,3. Foreningen blev dog nedlagt d. 18. april.  
Sct. Stefansforeningens navn refererer til diakonen - og den første kristne martyr - Stefanus, der er nævnt i Ny Testamentes Apostlenes Gerninger (ApG) 6,1 - 8,3. Foreningen blev dog nedlagt d. 18. april.  


Konteksten for foreningens tilblivelse er, at Th. Hansen sammen med nogle venner henvendte sig til Kirkelig Forening for Indre Mission med ønsket om at denne skulle tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger" i deres program ligesom Indre Missions foreninger i Tyskland. Dette blev imidlertid ikke til noget, men gav dog anledning til at etablere Stefansforeningen som en "særlig Forening, opkaldt efter Diakonen Stefanus".
Konteksten for foreningens tilblivelse er, at Th. Hansen sammen med nogle venner henvendte sig til Kirkelig Forening for Indre Mission med ønsket om at denne skulle tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger" i deres program ligesom Indre Missions foreninger i Tyskland. Dette blev imidlertid ikke til noget, men gav dog anledning til at etablere Sct. Stefansforeningen som en "særlig Forening, opkaldt efter Diakonen Stefanus".


Foreningen arbejdede således under ledelse af blandt andet biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] i en række byer på dels at udbrede, dels udvikle menighedsplejer, og bygge menighedshjem med asyler samt opføre det første [[Sømandshjemmet|Sømandshjem]] i provinsen.
Foreningen arbejdede således under ledelse af blandt andet biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] i en række byer på dels at udbrede, dels udvikle menighedsplejer, og bygge menighedshjem med asyler samt opføre det første [[Sømandshjemmet|Sømandshjem]] i provinsen.
Linje 11: Linje 11:


== "Arbejde Adler" ==
== "Arbejde Adler" ==
En tilsvarende forening var [[Arbejde Adler]]. Denne blev stiftet på Stefansforeningens årsmøde i Hernings Missionshus d. 27.10. 1910.  
En tilsvarende forening var [[Arbejde Adler]]. Denne blev stiftet på Sct. Stefansforeningens årsmøde i Hernings Missionshus d. 27.10. 1910.  


== Kilder ==
== Kilder ==

Versionen fra 17. maj 2022, 07:05

Stiftet i Aarhus i 1876 af lic.theol. Th. Hansen, der blandt andet havde ledsaget kong Georg til Grækenland som hofpræst og fungeret som præst ved Aarhus Vor Frue Kirke.

Sct. Stefansforeningens navn refererer til diakonen - og den første kristne martyr - Stefanus, der er nævnt i Ny Testamentes Apostlenes Gerninger (ApG) 6,1 - 8,3. Foreningen blev dog nedlagt d. 18. april.

Konteksten for foreningens tilblivelse er, at Th. Hansen sammen med nogle venner henvendte sig til Kirkelig Forening for Indre Mission med ønsket om at denne skulle tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger" i deres program ligesom Indre Missions foreninger i Tyskland. Dette blev imidlertid ikke til noget, men gav dog anledning til at etablere Sct. Stefansforeningen som en "særlig Forening, opkaldt efter Diakonen Stefanus".

Foreningen arbejdede således under ledelse af blandt andet biskop Johannes Clausen (1830-1905) i en række byer på dels at udbrede, dels udvikle menighedsplejer, og bygge menighedshjem med asyler samt opføre det første Sømandshjem i provinsen.

Ét af de diakonale arbejder var opførelsen af Stefanshjemmet.

"Arbejde Adler"

En tilsvarende forening var Arbejde Adler. Denne blev stiftet på Sct. Stefansforeningens årsmøde i Hernings Missionshus d. 27.10. 1910.

Kilder

  • Arbejde Adler, nr. 18, 9. årgang, 28. maj 1920