Jacob Davidsen (1791-1861): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "Fil:Levin og Jacob Davidsen.jpg|350px|thumb|right|Jacob Davidsens gravsten, som han deler med sin bror, Levin Davidsen, på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musik...")
 
No edit summary
Linje 12: Linje 12:
Forældrene var indvandret til Fredericia fra Hamborg, hvor nogle af børnene tilsyneladende var født. Faderen døde i år 1800, men moderen drev hans købmandsforretning videre med hjælp fra to af sønnerne. I folketællingen i 1801 er de anført som boende i Gothersgade i Fredericia.
Forældrene var indvandret til Fredericia fra Hamborg, hvor nogle af børnene tilsyneladende var født. Faderen døde i år 1800, men moderen drev hans købmandsforretning videre med hjælp fra to af sønnerne. I folketællingen i 1801 er de anført som boende i Gothersgade i Fredericia.


Flere af brødrene i søskendeflokken begyndte fra 1799 at flytte til Aarhus, hvor de slog sig ned som købmænd. Blandt disse var Isaac, [[Levin Davidsen (1781-1859)|Levin]] og Bendix Davidsen, der alle tog borgerskab i byen. Jacob Davidsen flyttede også til Aarhus, men det ser ikke ud til, at han tog borgerskab.
Flere af brødrene i søskendeflokken begyndte fra 1799 at flytte til Aarhus, hvor de slog sig ned som købmænd. Blandt disse var [[Isaac Davidsen (1775-1833)|Isaac]], [[Levin Davidsen (1781-1859)|Levin]] og [[Bendix Davidsen (1782-1857)|Bendix Davidsen]], der alle tog borgerskab i byen. Jacob Davidsen flyttede også til Aarhus, men det ser ikke ud til, at han tog borgerskab.


===Købmand i Aarhus===
===Købmand i Aarhus===

Versionen fra 23. nov. 2021, 08:21

Jacob Davidsens gravsten, som han deler med sin bror, Levin Davidsen, på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved Musikhusparken. På gravstenen står der:

"Levin Davidsen.
DØD D. 27 JUNI 1859,
78 AAR.
Jacob Davidsen.
DØD D. 26 JUNI 1861,
70 AAR."

Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Jacob Davidsen var købmand i Aarhus og en del af byens jødiske mindretal i 1800-tallet.

Født ca. 1791, død den 26. juni 1861 i Aarhus.

Søn af David Isaac og Rachel Cohen, der fik 11 børn sammen.

Jacob Davidsen blev aldrig gift.

Familie

Forældrene var indvandret til Fredericia fra Hamborg, hvor nogle af børnene tilsyneladende var født. Faderen døde i år 1800, men moderen drev hans købmandsforretning videre med hjælp fra to af sønnerne. I folketællingen i 1801 er de anført som boende i Gothersgade i Fredericia.

Flere af brødrene i søskendeflokken begyndte fra 1799 at flytte til Aarhus, hvor de slog sig ned som købmænd. Blandt disse var Isaac, Levin og Bendix Davidsen, der alle tog borgerskab i byen. Jacob Davidsen flyttede også til Aarhus, men det ser ikke ud til, at han tog borgerskab.

Købmand i Aarhus

Det første spor efter Jacob Davidsens tilstedeværelse i Aarhus er, at han i 1840 boede på Store Torv 8, hvor han efter alt at dømme logerede hos matriklens ejer. Kort tid efter flyttede han til Volden, hvor han i 1845 logerede han hos skræddermester Carl Grouleff i nr. 16.

Han ser dog ud til igen at være flyttet forholdsvis hurtigt derefter, da det i 1849 blev bekendtgjort, at hans ejendom på Badstuegade 12-14 blev sat til salg. Mellem 1845 og 1849 må han altså også have fået penge nok til at købe sit eget hjem frem for at logere ved andre. Han fik solgt ejendommen til melhandler Peder Balle, men blev boende på adressen, der også rummede flere andre familier.

Gennem alle årene ernærede Jacob Davidsen sig som købmand.

Fattiglem ved Vor Frue Kloster

Jacob Davidsen kom trods sin købmandsforretning i økonomiske vanskeligheder, og i folketællingen fra 1860 er listet som fattiglem ved Fattigstiftelsen ved Vor Frue Kloster. Han kom dermed til at lide omtrent samme skæbne som sin bror, Levin Davidsen.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor Jacob Davidsen endte som fattiglem. En del af forklaring kan muligvis være, at han i 1847 tabte en retssag, der blev anlagt mod ham af Sine Marie Nielsdatter, enke efter Anders Hals. Hun anklagede ham for at have gjort udtalelser, der kunne "... komme Klagerinden til Skade paa Ære, Navn og Rygte...". Han blev dømt til at betale Aarhus Købstads Fattigkasse fem rigsbankdalere samt sagens omkostning. Det kan have været en betragteligt økonomisk slag for Jacob Davidsen, og man kan formode, at det var årsagen til, at han måtte sælge sin ejendom på Badstuegade i 1849. Og det er muligt, at han har haft svært ved at komme på fode igen efterfølgende.

Jacob Davidsen døde den død 26. juni 1861, 70 år gammel. Han blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård, der ligger ud til Frederiks Allé i hjørnet af Musikhusparken. Her deler han gravsten med sin bror, Levin Davidsen.

Litteratur og kilder