Ane Schmidt (1802-1818): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Ane Schmidt til Ane Schmidt (1802-1818): Manglende årstal efter navnet i overskriften)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Ane Schmidt var den første til at blive begravet på byens nye [[Søndre Kirkegård]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.15158083934455, 10.201843698825916~[[Søndre Kirkegård]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15158083934455, 10.201843698825916
|align=right
}}</div>


Købmandsdatter [[Ane Schmidt]] (født 31. december 1802, død 27. oktober 1818 og begravet 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus), var datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt]] og [[Dorthe Sophie Schmidt]]. Bedsteforældrene på moderens side var købmand [[Jens Andersen Schmidt]] og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun var ud af en af byens store familier: Kaarsberg.
'''Ane Schmidt''' var en købmandsdatter, der var født og opvokset i Aarhus, og var den første, der blev begravet på den nyanlagte [[Søndre Kirkegård]] i 1818.


Jens startede [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], hvor han døde i 1789. Margreta var i sit nye ægteskab efter Jens' død i 1794 blevet gift med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] og stod som Madame Malling fadder ved Anes hjemmedåb.
Født 31. december 1802, død 27. oktober 1818 og begravet 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus.
 
Datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt]] og [[Dorothea Sophie Schmidt]]. Bedsteforældrene på moderens side var købmand [[Jens Andersen Schmidt]] og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun var ud af to af byens store familier: Schmidt og Kaarsberg. Hun havde desuden tilknytning til købmandsfamilien Malling, da hendes bedstemor, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, giftede sig for anden gang med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], efter hendes første mand døde i 1789. Som "Madame Malling" stod hun fadder ved Ane Schmidts hjemmedåb.


===Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies ===
===Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies ===
 
Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på [[Amtsmandstoften]] fra 1816 [på den nuværende [[Rutebilstation]]), men den nye kirkegård [[Søndre Kirkegård]] i den nuværende [[Rådhusparken]] stod klar, hvor hun blev den første begravelse d. 2. november 1818.  
Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på [[Amtsmandstoften]] fra 1816 [på den nuværende [[Rutebilstation]]), men den nye kirkegård [[Søndre Kirkegård]] i den nuværende [[Rådhusparken]] stod klar, hvor hun blev den første begravelse.  


Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818:
Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818:


"Den nye Kirkegaard indviedes den 2den November 1818, og herom melder Avisen for den følgende Dag:
: ''"Byens nye Kirkegaard udenfor [[Brobjergporten]] blev igaar, da det første Liig, en Ungmø i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen."''
 
"Byens nye Kirkegaard udenfor [[Brobjergporten]] blev igaar, da det første Liig, en Ungmø i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen."
 
=== Ane bliver den første begravelse ===
 
”Den unge Pige, hvis Grav saaledes er den første paa vor nuværende Kirkegaard [i 1818], var Jf. [[Ane Schmidt]], Datter af Kbmd. [[Peder Larsen Schmidt]], og saaledes hørende til en af de gamle anseete og udbredte Slægter i Byen. Hun ligger begraven ved den vestlige Kirkemuur (ud til Skanderborgveien) ([[Frederiks Allé]]), lige før man kommer til det gamle Liighuus ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]), som støder op til samme Muur. Hendes Liigsten findes indsat i Muren og omtaler ogsaa Høitideligheden ved Kirkegaardens Indvielse."
(Kilde: Aarhus Stiftstidende 4.maj 1874: For 50 Aar siden)


Af en fortegnelse udarbejdet af Aarhus Begravelsesvæsen den 9. juni 1943 over Gravmæler (Plader) placeret i Søndre Kirkegaards Kapel er nævnt Købmand Peder Larsen Schmidt's datter Ane Schmidt. Så mon ikke nævnte ligsten sammen med andre gravsten efterfølgende er deponeret i [[Den Gamle By]].
=== Ane Schmidts begravelse ===
Ane Schmidt begravelse blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende:


”Efter indvielsen af kirkegården blev liget nedsat i graven og kastet jord på af hr. professor Larsen, som var sognepræst til Frue kirke ([[Vor Frue Kirke]]) og holdt nu talen over liget, der blev tillige afsungen 2 salmer – hver på 2 vers før og efter jordpåkastelsen, hvilke salmer var forfattede af professor Larsen.   -” Kilde: Erhvervsarkivet, Søndre Kirkegård, Begravelsesvæsenet.
: ''”Den unge Pige, hvis Grav saaledes er den første paa vor nuværende Kirkegaard [i 1818], var Jf. [[Ane Schmidt]], Datter af Kbmd. [[Peder Larsen Schmidt]], og saaledes hørende til en af de gamle anseete og udbredte Slægter i Byen. Hun ligger begraven ved den vestlige Kirkemuur (ud til Skanderborgveien) ([[Frederiks Allé]]), lige før man kommer til det gamle Liighuus ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]), som støder op til samme Muur. Hendes Liigsten findes indsat i Muren og omtaler ogsaa Høitideligheden ved Kirkegaardens Indvielse."''


Kirkebogen bekræfter begivenheden: "var det første Liig, som blev begravet paa den nye almindelige Kirkegaard uden for Broberg Port"
Af en fortegnelse udarbejdet af Aarhus Begravelsesvæsen den 9. juni 1943 over Gravmæler (Pladser) placeret i Søndre Kirkegårds kapel er nævnt Købmand Peder Larsen Schmidts datterm, Ane Schmidt. Så mon ikke nævnte ligsten sammen med andre gravsten efterfølgende er deponeret i [[Den Gamle By]]. Begravelsesvæsnet skriver således:


=== Gravstederne ved [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] ===
: ''”Efter indvielsen af kirkegården blev liget nedsat i graven og kastet jord på af hr. professor Larsen, som var sognepræst til Frue kirke ([[Vor Frue Kirke]]) og holdt nu talen over liget, der blev tillige afsungen 2 salmer – hver på 2 vers før og efter jordpåkastelsen, hvilke salmer var forfattede af professor Larsen.  -”''


Mormoderens anden mand [[Rasmus Malling]]s gravsted befandt sig også op til Ligbærerlavets Vognhus:
Kirkebogen bekræfter ligeledes begivenheden, da det ved Ane Schmidts dødsnotits er skrevet: ''"var det første Liig, som blev begravet paa den nye almindelige Kirkegaard uden for Broberg Port"''.


Af Rasmus' barnebarn [[Rasmus Malling]]s erindringer fra 1915 fremgår det nemlig af side 84: ”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien ([[Frederiks Allé]]) tæt ved det oprindelige gamle Lighus” ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]).
=== Gravstederne ved Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus ===
Ane Schmidts mormors anden mand, Rasmus Mallings, gravsted befandt sig også op til Ligbærerlavets Vognhus. Af Rasmus' barnebarns erindringer fra 1915 fremgår det nemlig af side 84: ''”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien ([[Frederiks Allé]]) tæt ved det oprindelige gamle Lighus”'' ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]).


Den 30. marts 1921 skriver barnebarnet til Rasmus Malling: Mathilde Ernestine Malling (frk. Malling), at deres familiegravsted befinder sig ved siden af Materialhuset (Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus). Fra samme arkivs gravstedsprotokoller (Materiale og tegninger vedr. Søndre Kirkegård) fremgår det, at Mallings gravsted har litra a13 og familien Schmidt har litra a12. På tegningerne over Rådhusparken udarbejdet i oktober 1935 er Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus placeret ved indgangen fra Frederiks Allé til den øst-vest gående hovedsti, som i dag benyttes som køreadgang til personalets parkeringsplads på syd- og vestsiden af Rådhuset. Ud fra disse oplysninger kan vi nu placere de to gravsteder ved siden af hinanden og umiddelbart nord for nævnte køreadgang.
Den 30. marts 1921 skriver Rasmus Mallings barnebarn, Mathilde Ernestine Malling (frk. Malling), at deres familiegravsted befinder sig ved siden af Materialhuset (Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus). Fra samme arkivs gravstedsprotokoller (Materiale og tegninger vedr. Søndre Kirkegård) fremgår det, at Mallings gravsted har litra a13, og familien Schmidt har litra a12. På tegningerne over Rådhusparken udarbejdet i oktober 1935 er Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus placeret ved indgangen fra [[Frederiks Allé]] til den øst-vest gående hovedsti, som i dag benyttes som køreadgang til personalets parkeringsplads på syd- og vestsiden af [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]]. Ud fra disse oplysninger kan vi nu placere de to gravsteder ved siden af hinanden og umiddelbart nord for nævnte køreadgang.


Af samme protokol fremgår det, at Malling-slægtens gravsted er erhvervet i 1820 kun et par år efter Anes bortgang. Erhvervelsen er måske ikke tilfældig, for Ane er barnebarn af Rasmus' første kone [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], og hendes mors kusine [[Cecilia Maria Kaarsberg]] blev gift med Rasmus efter mormoderens død i 1806. Dette taler for, at valget af gravsted ikke har været tilfældig.
Af samme protokol fremgår det, at Mallingslægtens gravsted er erhvervet i 1820, kun et par år efter Ane Schmidts bortgang. Erhvervelsen er måske ikke tilfældig, fordi Ane Schmidt netop var barnebarn af Rasmus Mallings første kone, [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], og Ane Schmidts mors kusine, [[Cecilia Maria Kaarsberg]], blev gift med Rasmus Malling efter mormoderens død i 1806. Dette taler for, at valget af gravstedet var nøje udvalgt.


=== Gravstenene i Rådhusparken ===
=== Gravstenene i Rådhusparken ===
Gravstenene over Rasmus Mallings familiegravsted og Peder Larsen Schmidts familiegravsted er sammen med flere andre bevaret ved den nedlagte Søndre Kirkegård, nu [[Rådhusparken]].


Gravstenene over R. Mallings Familie Begravelse og [[Peder Larsen Schmidt]]s familiegravsted er sammen med flere bevaret på [[Søndre Kirkegård]] nu [[Rådhusparken]].
==Litteratur og kilder==
 
==Artikler==
 
* Torben Aastrup om Ane Schmidt: [http://www.aastrup.de Aarhus-historie]
* Torben Aastrup om Ane Schmidt: [http://www.aastrup.de Aarhus-historie]
* [http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus ]
* Aarhus Stiftstidende, 4. maj 1874, "For 50 Aar siden".
* Erhvervsarkivet, Søndre Kirkegård, Begravelsesvæsenet.


[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus ]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.153095 longitude=10.201163>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201163, 56.153095] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
<!-- Koordinaterne er på Søndre Kirkegård (pr. 2016 Rådhusparken) -->

Versionen fra 5. nov. 2021, 14:06

Indlæser kort...

Ane Schmidt var en købmandsdatter, der var født og opvokset i Aarhus, og var den første, der blev begravet på den nyanlagte Søndre Kirkegård i 1818.

Født 31. december 1802, død 27. oktober 1818 og begravet 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus.

Datter af købmand Peder Larsen Schmidt og Dorothea Sophie Schmidt. Bedsteforældrene på moderens side var købmand Jens Andersen Schmidt og Margreta Pedersdatter Kaarsberg. Hun var ud af to af byens store familier: Schmidt og Kaarsberg. Hun havde desuden tilknytning til købmandsfamilien Malling, da hendes bedstemor, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, giftede sig for anden gang med købmand Rasmus Nielsen Malling, efter hendes første mand døde i 1789. Som "Madame Malling" stod hun fadder ved Ane Schmidts hjemmedåb.

Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies

Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på Amtsmandstoften fra 1816 [på den nuværende Rutebilstation), men den nye kirkegård Søndre Kirkegård i den nuværende Rådhusparken stod klar, hvor hun blev den første begravelse d. 2. november 1818.

Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818:

"Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev igaar, da det første Liig, en Ungmø i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen."

Ane Schmidts begravelse

Ane Schmidt begravelse blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende:

”Den unge Pige, hvis Grav saaledes er den første paa vor nuværende Kirkegaard [i 1818], var Jf. Ane Schmidt, Datter af Kbmd. Peder Larsen Schmidt, og saaledes hørende til en af de gamle anseete og udbredte Slægter i Byen. Hun ligger begraven ved den vestlige Kirkemuur (ud til Skanderborgveien) (Frederiks Allé), lige før man kommer til det gamle Liighuus (Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus), som støder op til samme Muur. Hendes Liigsten findes indsat i Muren og omtaler ogsaa Høitideligheden ved Kirkegaardens Indvielse."

Af en fortegnelse udarbejdet af Aarhus Begravelsesvæsen den 9. juni 1943 over Gravmæler (Pladser) placeret i Søndre Kirkegårds kapel er nævnt Købmand Peder Larsen Schmidts datterm, Ane Schmidt. Så mon ikke nævnte ligsten sammen med andre gravsten efterfølgende er deponeret i Den Gamle By. Begravelsesvæsnet skriver således:

”Efter indvielsen af kirkegården blev liget nedsat i graven og kastet jord på af hr. professor Larsen, som var sognepræst til Frue kirke (Vor Frue Kirke) og holdt nu talen over liget, der blev tillige afsungen 2 salmer – hver på 2 vers før og efter jordpåkastelsen, hvilke salmer var forfattede af professor Larsen. -”

Kirkebogen bekræfter ligeledes begivenheden, da det ved Ane Schmidts dødsnotits er skrevet: "var det første Liig, som blev begravet paa den nye almindelige Kirkegaard uden for Broberg Port".

Gravstederne ved Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

Ane Schmidts mormors anden mand, Rasmus Mallings, gravsted befandt sig også op til Ligbærerlavets Vognhus. Af Rasmus' barnebarns erindringer fra 1915 fremgår det nemlig af side 84: ”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien (Frederiks Allé) tæt ved det oprindelige gamle Lighus” (Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus).

Den 30. marts 1921 skriver Rasmus Mallings barnebarn, Mathilde Ernestine Malling (frk. Malling), at deres familiegravsted befinder sig ved siden af Materialhuset (Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus). Fra samme arkivs gravstedsprotokoller (Materiale og tegninger vedr. Søndre Kirkegård) fremgår det, at Mallings gravsted har litra a13, og familien Schmidt har litra a12. På tegningerne over Rådhusparken udarbejdet i oktober 1935 er Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus placeret ved indgangen fra Frederiks Allé til den øst-vest gående hovedsti, som i dag benyttes som køreadgang til personalets parkeringsplads på syd- og vestsiden af Rådhuset. Ud fra disse oplysninger kan vi nu placere de to gravsteder ved siden af hinanden og umiddelbart nord for nævnte køreadgang.

Af samme protokol fremgår det, at Mallingslægtens gravsted er erhvervet i 1820, kun et par år efter Ane Schmidts bortgang. Erhvervelsen er måske ikke tilfældig, fordi Ane Schmidt netop var barnebarn af Rasmus Mallings første kone, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, og Ane Schmidts mors kusine, Cecilia Maria Kaarsberg, blev gift med Rasmus Malling efter mormoderens død i 1806. Dette taler for, at valget af gravstedet var nøje udvalgt.

Gravstenene i Rådhusparken

Gravstenene over Rasmus Mallings familiegravsted og Peder Larsen Schmidts familiegravsted er sammen med flere andre bevaret ved den nedlagte Søndre Kirkegård, nu Rådhusparken.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ane_Schmidt_(1802-1818)&oldid=61394"