Lars Christian Meulengracht (1837-1903): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.157800,10.207404~[[Lille Torv 2]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=17 | |||
|center=56.157800,10.207404 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Lcmeulengracht 1870.jpg|350px|thumb|right|L. Chr. Meulengracht, ca. 1870.]] | |||
[[Fil:Lcmeulengracht 1887.jpg|350px|thumb|right|L. Chr. Meulengracht, ca. 1887.]] | |||
'''Lars Christian Meulengracht''', bryggeriejer og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Højre]] 1876-1891. Også omtalt som "Laurits Christian Meulengracht", "Lars Christopher Meulengracht" eller "Laurits Christopher Meulengracht". | |||
Født i Aarhus 14. februar 1837, død i Monte Carlo 9. april 1903. | |||
Søn af [[Lars Christian Meulengracht]] (1793-1836). | |||
===Magtfuld familie=== | ===Magtfuld familie=== | ||
L. Chr. Meulengracht voksede op på [[Lille Torv 2]] hos sin farfar købmanden [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]], som i 1816 byggede den hvide palæ-agtige købmandsgård på [[Lille Torv 2]]. | |||
L.Chr. Meulengracht voksede op på [[Lille Torv]] hos sin farfar købmanden [[Harboe Meulengracht]], som i 1816 byggede den hvide palæ-agtige købmandsgård på [[Lille Torv 2]]. | |||
Som otte årig gik L. Chr. Meulengracht i skole på Lyngbygård hos godsejer og ritmester Johannes Friis, der var gift med Dorthe Sophie Meulengracht. | Som otte årig gik L. Chr. Meulengracht i skole på Lyngbygård hos godsejer og ritmester Johannes Friis, der var gift med Dorthe Sophie Meulengracht. | ||
| Linje 14: | Linje 26: | ||
Som ung kom L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]]. I 1858 rejste han til København for at videreuddanne sig og fra 1862 drev han forretning i London. Da Lottrup blev syg i 1870 kaldte han sin datter og svigersøn hjem fra London, og overdrog Meulengracht driften og ejerskabet af bryggeriet [[Bryggeriet Ceres|Ceres]]. | Som ung kom L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]]. I 1858 rejste han til København for at videreuddanne sig og fra 1862 drev han forretning i London. Da Lottrup blev syg i 1870 kaldte han sin datter og svigersøn hjem fra London, og overdrog Meulengracht driften og ejerskabet af bryggeriet [[Bryggeriet Ceres|Ceres]]. | ||
===Meulengracht og Ceres=== | ===Meulengracht og Ceres=== | ||
Det lykkedes L.Chr. Meulengracht at opbygge og udbygge Ceres til en af de mest indbringende virksomheder i Aarhus, indtil den i 1898 indgik i [[Østjydske Bryggerier A/S]]. At det lykkedes for ham, skyldtes han egen sagkundskab og initiativrigdom og hans blik for valget af de rigtige medarbejdere og for brugen af tekniske fremskridt. Ligeledes har det været medvirkende, at han forstod at skabe harmoni mellem de forskellige faktorer i bedriften, og at han i en patriarkalsk ånd vidste at gøre arbejdspladsen på Ceres eftertragtet. | Det lykkedes L. Chr. Meulengracht at opbygge og udbygge Ceres til en af de mest indbringende virksomheder i Aarhus, indtil den i 1898 indgik i [[Østjydske Bryggerier A/S]]. At det lykkedes for ham, skyldtes han egen sagkundskab og initiativrigdom og hans blik for valget af de rigtige medarbejdere og for brugen af tekniske fremskridt. Ligeledes har det været medvirkende, at han forstod at skabe harmoni mellem de forskellige faktorer i bedriften, og at han i en patriarkalsk ånd vidste at gøre arbejdspladsen på Ceres eftertragtet. | ||
=== Gavmilde Meulengracht === | === Gavmilde Meulengracht === | ||
| Linje 25: | Linje 35: | ||
Meulengracht tilgodeså også arbejderne på bryggeriet, og det var bestemt ikke normalen på den tid. Ved Ceres 25-års jubilæumsfest, hvor ansatte med fruer var inviteret, kunne Meulengracht meddele, at han havde oprettet et legat til arbejderne på 20.000 kr. – et beløb som senere blev hævet til 40.000 kr. Herudover oprettede han et legat for indlagte på [[Aarhus Kommunehospital]], der ikke havde råd til at betale for en operation. | Meulengracht tilgodeså også arbejderne på bryggeriet, og det var bestemt ikke normalen på den tid. Ved Ceres 25-års jubilæumsfest, hvor ansatte med fruer var inviteret, kunne Meulengracht meddele, at han havde oprettet et legat til arbejderne på 20.000 kr. – et beløb som senere blev hævet til 40.000 kr. Herudover oprettede han et legat for indlagte på [[Aarhus Kommunehospital]], der ikke havde råd til at betale for en operation. | ||
Meulengracht blev i 1892 udnævnt til etatsråd, og i 1893 kunne en nysgerrig aarhusiansk befolkning følge med fra en til lejligheden illumineret [[Cereshaven|Cereshave]], da | Meulengracht blev i 1892 udnævnt til etatsråd, og i 1893 kunne en nysgerrig aarhusiansk befolkning følge med fra en til lejligheden illumineret [[Cereshaven|Cereshave]], da L. Chr. Meulengracht og fru Ingeborg og fejrede sølvbryllup. Ved denne lejlighed holdt en anden af byens fremmeste borgere Hans Broge en hyldesttale, og til slut var der fyrværkeri til ære for sølvbrudeparret. Meulengracht var en byens førende borgere på dette tidspunkt. Han toppede flere år i træk listen over byens største skattebetalere. | ||
Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, og som i en årrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han ordrer hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af nogle af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede. Endvidere tog han initativet til talrige indsamlinger | Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, og som i en årrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han ordrer hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af nogle af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede. Endvidere tog han initativet til talrige indsamlinger | ||
Hans jordefærd blev et kæmpe tilløbsstykke, og med [[Aarhus Stiftstidende]] | Hans jordefærd blev et kæmpe tilløbsstykke, og med [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidendes]] ord var ''”det hele Aarhus, der jordede sin bedste Mand”''. | ||
===Tillidshverv=== | ===Tillidshverv=== | ||
| Linje 47: | Linje 54: | ||
*[[Elektricitet_i_Aarhus|Den offentlige Belysning]] 1882-84 | *[[Elektricitet_i_Aarhus|Den offentlige Belysning]] 1882-84 | ||
*Medinitiativtager til opførelsen af [[Aarhus Teater]] og medlem af teatrets første bestyrelse. | *Medinitiativtager til opførelsen af [[Aarhus Teater]] og medlem af teatrets første bestyrelse. | ||
Familien tilbragte vintrene i Monte Carlo i Monaco, og her døde Meulengracht i april 1903. | Familien tilbragte vintrene i Monte Carlo i Monaco, og her døde Meulengracht i april 1903. | ||
== Kilder og litteratur == | |||
== Kilder og | |||
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968. | * Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968. | ||
* [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=lcmeulengracht| Meulengracht på gravsted.dk] | * [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=lcmeulengracht| Meulengracht på gravsted.dk] | ||
Versionen fra 5. nov. 2021, 13:24
Lars Christian Meulengracht, bryggeriejer og medlem af Aarhus Byråd for Højre 1876-1891. Også omtalt som "Laurits Christian Meulengracht", "Lars Christopher Meulengracht" eller "Laurits Christopher Meulengracht".
Født i Aarhus 14. februar 1837, død i Monte Carlo 9. april 1903.
Søn af Lars Christian Meulengracht (1793-1836).
Magtfuld familie
L. Chr. Meulengracht voksede op på Lille Torv 2 hos sin farfar købmanden Harboe Meulengracht, som i 1816 byggede den hvide palæ-agtige købmandsgård på Lille Torv 2.
Som otte årig gik L. Chr. Meulengracht i skole på Lyngbygård hos godsejer og ritmester Johannes Friis, der var gift med Dorthe Sophie Meulengracht.
I 1868 gift med sin kusine Ingeborg Christiane Lottrup (1845-1904).
Som ung kom L. Chr. Meulengracht i lære hos sin onkel og senere svigerfar, den succesfulde købmand og bryggeriejer Malthe Conrad Lottrup. I 1858 rejste han til København for at videreuddanne sig og fra 1862 drev han forretning i London. Da Lottrup blev syg i 1870 kaldte han sin datter og svigersøn hjem fra London, og overdrog Meulengracht driften og ejerskabet af bryggeriet Ceres.
Meulengracht og Ceres
Det lykkedes L. Chr. Meulengracht at opbygge og udbygge Ceres til en af de mest indbringende virksomheder i Aarhus, indtil den i 1898 indgik i Østjydske Bryggerier A/S. At det lykkedes for ham, skyldtes han egen sagkundskab og initiativrigdom og hans blik for valget af de rigtige medarbejdere og for brugen af tekniske fremskridt. Ligeledes har det været medvirkende, at han forstod at skabe harmoni mellem de forskellige faktorer i bedriften, og at han i en patriarkalsk ånd vidste at gøre arbejdspladsen på Ceres eftertragtet.
Gavmilde Meulengracht
Meulengracht var provinsbymatador i den bedste forstand, og bryggeriets fremgang og Meulengrachts solide indtjening smittede af på andre. Hjemmet var gæstfrit og blev et samlingspunkt for byens førende personligheder. Hans Broge, Rasmus Otto Mønsted, Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932), general Zartmann og mange, mange flere gæstede ofte det kunstbesmykkede hjem. Her kunne man få vin fra det enorme vinlager på mere end 10.000 flasker af egen import.
Meulengracht tilgodeså også arbejderne på bryggeriet, og det var bestemt ikke normalen på den tid. Ved Ceres 25-års jubilæumsfest, hvor ansatte med fruer var inviteret, kunne Meulengracht meddele, at han havde oprettet et legat til arbejderne på 20.000 kr. – et beløb som senere blev hævet til 40.000 kr. Herudover oprettede han et legat for indlagte på Aarhus Kommunehospital, der ikke havde råd til at betale for en operation.
Meulengracht blev i 1892 udnævnt til etatsråd, og i 1893 kunne en nysgerrig aarhusiansk befolkning følge med fra en til lejligheden illumineret Cereshave, da L. Chr. Meulengracht og fru Ingeborg og fejrede sølvbryllup. Ved denne lejlighed holdt en anden af byens fremmeste borgere Hans Broge en hyldesttale, og til slut var der fyrværkeri til ære for sølvbrudeparret. Meulengracht var en byens førende borgere på dette tidspunkt. Han toppede flere år i træk listen over byens største skattebetalere.
Takket være den rigdom, han erhvervede ved sit bryggeri, og som i en årrække gjorde ham til byens største skatteyder, blev det muligt for ham at vise en velgørenhed, der var ud over det sædvanlige. I stor målestok kunne enkeltpersoner og institutioner finde økonomisk hjælp hos ham. Snart placerede han ordrer hos næringsdrivende, der var i vanskeligheder, snart var det opvarmningen af nogle af byens kirker eller fripladser på kommunehospitalet, han bekostede. Endvidere tog han initativet til talrige indsamlinger
Hans jordefærd blev et kæmpe tilløbsstykke, og med Aarhus Stiftstidendes ord var ”det hele Aarhus, der jordede sin bedste Mand”.
Tillidshverv
L.Chr. bar titlerne etatsråd, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Indehaver af Bryggeriet Ceres 1871-98. Medlem af byrådet 1876-90 for partiet Højre.
Øvrige borgerlige tillidshverv:
- Udvalget for Vejvæsenet 1876-78
- Udvalget for Skovvæsenet 1876-78
- Udvalget for Markvæsenet 1876-90
- Markdirektionen 1876-90
- Udvalget for Vandværket 1879-90
- Udvalget for Aarhus Gasværk
- Den offentlige Belysning 1882-84
- Medinitiativtager til opførelsen af Aarhus Teater og medlem af teatrets første bestyrelse.
Familien tilbragte vintrene i Monte Carlo i Monaco, og her døde Meulengracht i april 1903.
Kilder og litteratur
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968.
- Meulengracht på gravsted.dk
- Om Meulengracht i Borgere i Byens råd på aarhus.dk
