Badstuegade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Badstuegade De Danske Byerhverv 1904.jpg|300px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bech]]s gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for [[Borgporten]]-byggeriet.]]
[[Fil:Badstuegade De Danske Byerhverv 1904.jpg|300px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bech]]s gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for [[Borgporten]]-byggeriet.]]


'''Badstuegade''' ligger i latinerkvarteret, mellem [[Store Torv]] og [[Klostergade]], kun afbrudt af [[Rosensgade]] og [[Pustervig Torv]] og munder ud i [[Borggade]]. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.  
'''Badstuegade''' er en gade, som ligger i [[Latinerkvarteret]], mellem [[Store Torv]] og [[Klostergade]], kun afbrudt af [[Rosensgade]] og [[Pustervig Torv]] og munder ud i [[Borggade]]. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.  


I gaden fandtes badstuer, som blandt andre Kong Hans (1481-1513) besøgte. I 1796 kaldtes den ''Badstuestræde''.
I senmiddelalderen har der været en eller flere badstuer i gaden, og deraf navnet. En badstue kunne være en brandfarlig indretning og blev derfor placeret, hvor der var vand til en evt. brandslukning, og det var der i den udenforliggende voldgrav. Badstuen blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars, da kongen badede der'. Badestuerne blev nedlagt i 1500-tallet, fordi myndighederne anså dem for arnesteder for kønssygdomme.  


Første del af Badstuegade grænser på øst-siden op til byggeriet [[Borgporten]].  
Da gaden blev anlagt i 1400-tallet, løb den på ydersiden af vikingebyens fæstningsvold og har øjensynligt været ganske smal, da den blev benævnt Badstuestræde. Den store købmandsgård fra 1593 i renæssancebindingsværk, der lå ved Borgporten, blev nedtaget i 1915 og senere genopført i [[Den Gamle By]]. I stedet byggede man her i 1915-1916 byens første indkøbscenter med otte butikker på hver side af den overdækkede arkade.  


=== Ejendomme ===
=== Ejendomme ===
Linje 21: Linje 21:
*'''Badstuegade 15''': Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
*'''Badstuegade 15''': Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
*'''Badstuegade 16''': Opført 1911-1912.
*'''Badstuegade 16''': Opført 1911-1912.
== Badstuegade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=97 Badstuegade]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]

Versionen fra 1. nov. 2021, 12:46

Marcus Bechs gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for Borgporten-byggeriet.

Badstuegade er en gade, som ligger i Latinerkvarteret, mellem Store Torv og Klostergade, kun afbrudt af Rosensgade og Pustervig Torv og munder ud i Borggade. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.

I senmiddelalderen har der været en eller flere badstuer i gaden, og deraf navnet. En badstue kunne være en brandfarlig indretning og blev derfor placeret, hvor der var vand til en evt. brandslukning, og det var der i den udenforliggende voldgrav. Badstuen blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars, da kongen badede der'. Badestuerne blev nedlagt i 1500-tallet, fordi myndighederne anså dem for arnesteder for kønssygdomme.

Da gaden blev anlagt i 1400-tallet, løb den på ydersiden af vikingebyens fæstningsvold og har øjensynligt været ganske smal, da den blev benævnt Badstuestræde. Den store købmandsgård fra 1593 i renæssancebindingsværk, der lå ved Borgporten, blev nedtaget i 1915 og senere genopført i Den Gamle By. I stedet byggede man her i 1915-1916 byens første indkøbscenter med otte butikker på hver side af den overdækkede arkade.

Ejendomme

  • Badstuegade 1 (se særskilt artikel)
  • Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D: En del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på Lille Torv 2.
  • Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K: Pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
  • Badstuegade 3: Oprindeligt opført for Meulengracht i 1827. Café Jorden holder til i stueetagen.Husets senere ejer, major Fr. Rosenkrants lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.
  • Badstuegade 4: En del af Borgporten.
  • Badstuegade 5-7: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.
  • Badstuegade 8: Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.
  • Badstuegade 9: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
  • Badstuegade 10: Opført for skomager N. Baes i 1874.
  • Badstuegade 11: Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.
  • Badstuegade 12-14: Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.
  • Badstuegade 15: Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
  • Badstuegade 16: Opført 1911-1912.

Badstuegade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Badstuegade

Litteratur og kilder

  • Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018