4.790
redigeringer
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)
Versionen fra 24. aug. 2021, 13:44
, 24. august 2021→Bygningshistorisk kategori
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 86: | Linje 86: | ||
|Kirkegårde|| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård|den almindelige kirkegård]] nævnes. | |Kirkegårde|| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård|den almindelige kirkegård]] nævnes. | ||
|- | |- | ||
|[[Kirker i Aarhus|Kirker]] og synagoger||I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen. | |[[Kirker i Aarhus|Kirker]] og synagoger||I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen. | ||
Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne. | |||
|- | |- | ||
|Kulturinstitutioner|| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed. | |Kulturinstitutioner|| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed. | ||