Frue Kirkeplads: Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernede beskyttelse af "Frue Kirkeplads") |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frue Kirkeplads (Ukendt) 1983.jpg|200px|thumb|left|Frue Kirkeplads 1983, med billedhugger Jens Flemming Sørensens skulptur i forgrunden.]] | [[Fil:Frue Kirkeplads (Ukendt) 1983.jpg|200px|thumb|left|Frue Kirkeplads 1983, med billedhugger Jens Flemming Sørensens skulptur i forgrunden.]] | ||
<Br>Samlende betegnelse for området syd for [[Vor Frue Kirke]] efter at man i 1937 havde nedbrudt de sidste af bygningerne [[Vestergade]] 12 - 22. Disse var blevet opført efter at man havde nedlagt kirkegården. Vor Frue betegner Jomfru Maria. Med kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev den nye moder- og frugtbarhedsfigur i en overgangsperiode jomfru Maria, Jesus moder. Efterhånden svandt frugtbarhedstraditionerne ind, og Marias nådesgaver blev de centrale. Hun havde direkte adgang til sin søn og kunne være menneskenes for-beder hos Jesus. Derfor kom hyldest og æresbevisninger til Maria, vor Frue, til at fylde meget i den brede befolknings religiøse liv. Der blev bygget kirker og klostre, som blev indviet til Maria - således også i Århus, hvor vor Frue Kirke med [[Vor Frue Kloster|vor Frue Kloster]] blev opført i 1200-tallet på resterne af en kirke fra 1000-tallet. Efter reformationen i Danmark i 1536 blev Marias funktion som forbeder taget ud af kirkens officielle forestillinger. Tilbedelsen af hende og kirkeritualerne omkring vor Frue blev afskaffet med den reformerte, protestantiske trosretning. | <Br>Samlende betegnelse for området syd for [[Vor Frue Kirke]] efter at man i 1937 havde nedbrudt de sidste af bygningerne [[Vestergade]] 12 - 22. Disse var blevet opført efter at man havde nedlagt kirkegården. Vor Frue betegner Jomfru Maria. Med kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev den nye moder- og frugtbarhedsfigur i en overgangsperiode jomfru Maria, Jesus moder. Efterhånden svandt frugtbarhedstraditionerne ind, og Marias nådesgaver blev de centrale. Hun havde direkte adgang til sin søn og kunne være menneskenes for-beder hos Jesus. Derfor kom hyldest og æresbevisninger til Maria, vor Frue, til at fylde meget i den brede befolknings religiøse liv. Der blev bygget kirker og klostre, som blev indviet til Maria - således også i Århus, hvor vor Frue Kirke med [[Vor Frue Kloster|vor Frue Kloster]] blev opført i 1200-tallet på resterne af en kirke fra 1000-tallet. Efter reformationen i Danmark i 1536 blev Marias funktion som forbeder taget ud af kirkens officielle forestillinger. Tilbedelsen af hende og kirkeritualerne omkring vor Frue blev afskaffet med den reformerte, protestantiske trosretning. | ||
==Litteratur og kilder== | |||
*Første version af artiklen er skrevet af Merete Ipsen og overført fra Århus Leksikon | |||
[[Kategori:Torve & pladser]] | [[Kategori:Torve & pladser]] | ||
Versionen fra 16. okt. 2012, 08:36
Samlende betegnelse for området syd for Vor Frue Kirke efter at man i 1937 havde nedbrudt de sidste af bygningerne Vestergade 12 - 22. Disse var blevet opført efter at man havde nedlagt kirkegården. Vor Frue betegner Jomfru Maria. Med kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev den nye moder- og frugtbarhedsfigur i en overgangsperiode jomfru Maria, Jesus moder. Efterhånden svandt frugtbarhedstraditionerne ind, og Marias nådesgaver blev de centrale. Hun havde direkte adgang til sin søn og kunne være menneskenes for-beder hos Jesus. Derfor kom hyldest og æresbevisninger til Maria, vor Frue, til at fylde meget i den brede befolknings religiøse liv. Der blev bygget kirker og klostre, som blev indviet til Maria - således også i Århus, hvor vor Frue Kirke med vor Frue Kloster blev opført i 1200-tallet på resterne af en kirke fra 1000-tallet. Efter reformationen i Danmark i 1536 blev Marias funktion som forbeder taget ud af kirkens officielle forestillinger. Tilbedelsen af hende og kirkeritualerne omkring vor Frue blev afskaffet med den reformerte, protestantiske trosretning.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Merete Ipsen og overført fra Århus Leksikon
_1983.jpg){kind=link}