1.778
redigeringer
Kystvejen 17: Forskelle mellem versioner
→Bygningen og Aarhushistorien
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
Den 13. januar 1970 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at [[sundhedspolitiet]] havde været på Kystvejen 17 to måneder forinden. Lejlighederne på adressen var i så dårlig stand, at fugten drev ned ad væggene, sneen fygede ind og rotter løb ind mellem benene på den, der gik gennem kælderen for at komme på toilettet. På trods af politiets besøg | Den 13. januar 1970 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at [[sundhedspolitiet]] havde været på Kystvejen 17 to måneder forinden. Lejlighederne på adressen var i så dårlig stand, at fugten drev ned ad væggene, sneen fygede ind og rotter løb ind mellem benene på den, der gik gennem kælderen for at komme på toilettet. På trods af politiets besøg var der endnu ikke foretaget nogle ændringer. | ||
Avisen kunne berette om en nybagt mor fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det. | Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det. | ||
Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde. | Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde. | ||
| Linje 71: | Linje 71: | ||
Da arkitekt Jørgen Ejsing og bygherre tømrermester Svend Andresen overtog matriklerne og fremførte skitserne til det nye kontorbyggeri var der stor opbakning fra kommunen, da man på den måde kunne få saneret området. Det blev vurderet, at bygningen på Mejlgade 38-40 var den eneste, der skulle og kunne bevares, mens resten af de gamle huse blevet revet ned til fordel for den nye kontorbygning med moderne faciliteter. Bygningens parkeringskælder forbedrede områdets trafikale udfordringer, og ejendommens højde og bredde passede til kyststrækningens øvrige bygninger. | Da arkitekt Jørgen Ejsing og bygherre tømrermester Svend Andresen overtog matriklerne og fremførte skitserne til det nye kontorbyggeri var der stor opbakning fra kommunen, da man på den måde kunne få saneret området. Det blev vurderet, at bygningen på Mejlgade 38-40 var den eneste, der skulle og kunne bevares, mens resten af de gamle huse blevet revet ned til fordel for den nye kontorbygning med moderne faciliteter. Bygningens parkeringskælder forbedrede områdets trafikale udfordringer, og ejendommens højde og bredde passede til kyststrækningens øvrige bygninger. | ||
Opførelsen af Kystvejen 17 kom lige i kølvandet af de store nedrivnings-og saneringsplaner, der blev gennemført i byen i 1950’erne og 1960’erne. Med kommunesammenlægningen i 1970 kom forøget fokus på bevaring og istandsættelse af de gamle bygninger i midtbyen. | Opførelsen af Kystvejen 17 kom lige i kølvandet af de store nedrivnings- og saneringsplaner, der blev gennemført i byen i 1950’erne og 1960’erne. Med kommunesammenlægningen i 1970 kom forøget fokus på bevaring og istandsættelse af de gamle bygninger i midtbyen. | ||
Byggeriet kan ses som en del af tidens ønske om forbedring af levevilkårene og en modernisering af bymiljøet i den gamle bykerne i Aarhus. | Byggeriet kan ses som en del af tidens ønske om forbedring af levevilkårene og en modernisering af bymiljøet i den gamle bykerne i Aarhus. | ||