4.790
redigeringer
Kystvejen 25: Forskelle mellem versioner
→Bygningen og Aarhushistorien
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 93: | Linje 93: | ||
Kystvejen 25 blev fra 1918 hovedsæde for overpostinspektoratet for 3. distrikt (Aarhus), der fik lokaler på på ejendommens 3. sal til venstre. Året før var overpostinspektør [[Christen Iversen Mondrup]] flyttet ind på 3. sal til højre sammen med sin familie. Ejendommens 3. sal blev således benyttet til postinspektoratets officielle lokaler, men også til privat bolig for den tilknyttede overpostinspektør. Denne konstellation fortsatte frem til 1929, hvorefter både overpostinspektoratet og den daværende overpostinspektør [[J. Andersen]] flyttede lokaler. Christian Iversen Mondrup var cand.polit. og blev overpostinspektør i Aarhus i 1916, året før han flyttede ind på Kystvejen 25. I 1922 udnævntes Mondrup til generaldirektør for postvæsenet og fra 1927 for telegrafvæsenet. Herefter gik stillingen som overpostinspektør i Aarhus til [[L. Broge]], der flyttede ind i Mondrups tidligere lejlighed på 3. sal på Kystvejen 25. | Kystvejen 25 blev fra 1918 hovedsæde for overpostinspektoratet for 3. distrikt (Aarhus), der fik lokaler på på ejendommens 3. sal til venstre. Året før var overpostinspektør [[Christen Iversen Mondrup]] flyttet ind på 3. sal til højre sammen med sin familie. Ejendommens 3. sal blev således benyttet til postinspektoratets officielle lokaler, men også til privat bolig for den tilknyttede overpostinspektør. Denne konstellation fortsatte frem til 1929, hvorefter både overpostinspektoratet og den daværende overpostinspektør [[J. Andersen]] flyttede lokaler. Christian Iversen Mondrup var cand.polit. og blev overpostinspektør i Aarhus i 1916, året før han flyttede ind på Kystvejen 25. I 1922 udnævntes Mondrup til generaldirektør for postvæsenet og fra 1927 for telegrafvæsenet. Herefter gik stillingen som overpostinspektør i Aarhus til [[L. Broge]], der flyttede ind i Mondrups tidligere lejlighed på 3. sal på Kystvejen 25. | ||
I slutningen af 1940’erne flyttede baron [[Ferdinand Vilhelm Georg Zytphen-Adeler]] (1881-1953) ind på ejendommens 1. sal med sin hustru Ebba Zytphen-Adeler. Zytphen-Adeler var en del af den adelsslægt af lensbaroner, der hørte til på Dragsholm slot. Han var barnebarn af lensbaron og ejer af Dragsholm [[Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler]] (1810-1878), og hans onkel var Frederik Zytphen-Adeler (1840-1908), der var lensbaron, kammerherre og Ridder af Dannebrog. Det var dog kun titlen, der fulgte med baron F.V.G Zytphen-Adeler, der, da han flyttede ind på Kystvejen 25, var pensioneret bankbogholder. Zytphen-Adeler var uddannet cand.phil. og levede et normalt borgerligt liv som følge af lensafløsningen i 1919 og adlens-og herregårdenes afvikling i første halvdel af 1900-tallet. | I slutningen af 1940’erne flyttede baron [[Ferdinand Vilhelm Georg Zytphen-Adeler]] (1881-1953) ind på ejendommens 1. sal med sin hustru Ebba Zytphen-Adeler. Zytphen-Adeler var en del af den adelsslægt af lensbaroner, der hørte til på Dragsholm slot. Han var barnebarn af lensbaron og ejer af Dragsholm [[Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler]] (1810-1878), og hans onkel var Frederik Zytphen-Adeler (1840-1908), der var lensbaron, kammerherre og Ridder af Dannebrog. Det var dog kun titlen, der fulgte med baron F.V.G Zytphen-Adeler, der, da han flyttede ind på Kystvejen 25, var pensioneret bankbogholder. Zytphen-Adeler var uddannet cand.phil. og levede et normalt borgerligt liv som følge af lensafløsningen i 1919 og adlens-og herregårdenes afvikling i første halvdel af 1900-tallet. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
Arkitekten bag Kystvejen 25, Thorkel Luplau Møller, er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Kystvejen 25 er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og har blandt andet tårne-og karnapudbygning med pudsede dekorative mellemliggende bånd, fine altaner med støbejernsgitter samt tårn, spir og tagrytter. Døren er en fyldingsdør, gesimsen er muret med puds og stuk. Taget er et saddeltag og heltag. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Tagetagen er i hele bygningen inddraget til beboelse modsat ved ejendommens opførelse i 1901, hvor det kun var i sidehusene, der fandtes beboelsesværelser under loftet. | Arkitekten bag Kystvejen 25, Thorkel Luplau Møller, er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Kystvejen 25 er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og har blandt andet tårne-og karnapudbygning med pudsede dekorative mellemliggende bånd, fine altaner med støbejernsgitter samt tårn, spir og tagrytter. Døren er en fyldingsdør, gesimsen er muret med puds og stuk. Taget er et saddeltag og heltag. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Tagetagen er i hele bygningen inddraget til beboelse modsat ved ejendommens opførelse i 1901, hvor det kun var i sidehusene, der fandtes beboelsesværelser under loftet. | ||