Havnegade 20: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
< | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.155239,10.212228~[[Genforeningsstenen i Mindeparken]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.155239,10.212228 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
} | |||
</ | |||
[[Fil:Havnegade20 aarhus soemandshjem 1965.png|350px|thumb|right|Sømandshjemmet på Havnegade 20.<br> Foto: Børge Venge, 1965.]] | [[Fil:Havnegade20 aarhus soemandshjem 1965.png|350px|thumb|right|Sømandshjemmet på Havnegade 20.<br> Foto: Børge Venge, 1965.]] | ||
'''Havnegade 20''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af [[Sømandshjemmet i Havnegade|Aarhus Sømandshjem]] der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen huser i dag ungdomshostellet [[City Sleep-In]]. | '''Havnegade 20''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af [[Sømandshjemmet i Havnegade|Aarhus Sømandshjem]] der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen huser i dag ungdomshostellet [[City Sleep-In]]. | ||
Linje 29: | Linje 27: | ||
=== SAVE-registrering === | === SAVE-registrering === | ||
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. | I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Bygninger med bevaringsværdi 1-4 er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige. | ||
== Se også == | == Se også == |
Versionen fra 17. jan. 2021, 14:55
Havnegade 20 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Huset blev opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Bygningen fungerede i begyndelsen som kombineret beboelses- og kontorejendom, men blev senere kendt som "Sømandshjemmet". I 1909 blev ejendommen overtaget af Aarhus Sømandshjem der åbnede for indlogering af sømænd og andre indtil udgangen af 1992. Bygningen huser i dag ungdomshostellet City Sleep-In.
Om Havnegade 20
Kort efter bygningens opførelse i 1875 blev der indrettet kontor for Aarhus-Ryombanen.
Sømandshjemmet der lå i Havnegade 38 var i 1909 blevet utidssvarende, og bestyrelsen for sømandshjemmet havde i stedet udset sig ejendommen på Havnegade 20. Denne ejendom opfyldte bedre de behov der var for et sømandshjem på denne tid. Aarhus Sømandshjem købte ejendommen af Grosserer Justesen, og i maj 1909 indviedes det nyistandsatte sømandshjem i bygningen. Stueetagen blev indrettet til restauration, samlingsværelse og skrive- og læsestue for sømændene. På 1. salen indrettedes værelser med plads til 23 overnattende gæster.
I december 1992 lejede Aarhus Kommune sig ind i det gamle Sømandshjem, der havde oplevet en markant besøgsnedgang fra traditionelle gæster såsom sømænd og fiskere. For Aarhus Kommune var tanken at bygningen skulle benyttes af boligsøgende og til at genhuse familier der var påvirket af byfornyelsesprojekter. Grundet en kontrovers om ombygning af Mejlgade 51 til ungdomshostel blev det gamle sømandshjem i 1994 en del af en nødplan, der skulle sikre rygsækturister billige overnatningsmuligheder i Aarhus. Det blev en stor succes, og for at gøre løsningen permanent købte Aarhus Kommune ved årsskiftet 1994-95 både Havnegade 18 og den gamle bygning på Havnegade 20 for 6,1 mio. kr. I samarbejde med Kulturgyngen blev det nyombyggede hus en del af det vandrerhjemslignende ungdomshostel City Sleep-In.
Den faglige beskrivelse af bygningen
Beskrivelse fra registranten for indre by, 1984
Det oprindeligt så pæne hus i nyrenæssance er tre etager højt over en høj kvaderpudset kældersokkel og med en noget ændret attikaetage under det lave skifertag. Facaden omfatter fem brede vinduesfag og er horisontalt delt af profilerede bæltegesimser, som under vinduerne på første sal og i stuen er udviklet til postamenter for vinduernes indramninger. Disse bærer ved hjælp af konsoller henholdsvis på første og anden sal trekantede og segmentbuede frontons. Stuevinduerne har retkantede indramninger. De oprindelige cirkulære åbninger i attikaetagen er udvidet til store vinduer, som delvist gennembryder et par ornamentfriser under gesimsen. Ved gavlen ses rustikke kvaderhjørner, som i facaden forbindes af refendfugning. I konsolgesimsen indgår en tandsnitsfrise. Det lave vinkeltag er tæket med skifer. Vinduerne i kælder og stue har store ruder. I den tilmurede portåbning er indsat vinduer. Etagevinduerne er af flagtype.
Vinduerne under taget blev indsat i 1919 for Sømandshjemmet ved murermester J.M. Haugaard, men er atter øgede i 1949 ved arkitekt Johs. Sørensen. Porten blev tilmuret i forbindelse med opførelse af Sømandshjemmets udvidelse i 1964.
SAVE-registrering
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Bygninger med bevaringsværdi 1-4 er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige.
Se også
- Bygninger og adresser på Havnegade.
Havnegade 20 på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
- Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.
- Aarhus Stiftstidende. Aarhuus-Ryombanen. 17-03-1877.
- Aarhus Stiftstidende. Det ny Sømandshjem. 30-04-1909.
- Aarhus Stiftstidende. Sømandshjem udlejes til kommunen. 16-12-1992.
- Aarhus Stiftstidende. Nødplan for Sleep In. 07-03-1994.
- Aarhus Stiftstidende. Ja til at købe sleep-In. 08-12-1994.
- Aarhus Stiftstidende. Smukke rammer til rygsækfolket. 24-05-1995.