Folkebiblioteket: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i Mølleparken i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.
Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.


=== Århus Kommunes Biblioteker ===
=== Århus Kommunes Biblioteker ===
Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>
[[Aarhus Domkirke|Domkirken]]s bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>


Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen på Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>
Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)|N. Kraiberg]] i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>


Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år er det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade, hvor folkebiblioteket stadig må nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbner Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere.  
Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år var det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]], hvor folkebiblioteket stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere.  
I takt med at tanker om et velfærdsamfund vinder frem, bliver det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffer man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til Aarhus Kommune af mølleren Weis og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til en offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne Salling Mortensen og Alfred Mogensen.  
I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis|Weis]] og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til én offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].  
Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på Christiansbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begynder man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>
Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret|Møllevangen]] og [[Randersvej]], og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>


Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Århus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.  
Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Aarhus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.  
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>


Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>


Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber, og det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>
=== Folkebiblioteket idag ===
Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Europaplads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>


=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===
=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===

Versionen fra 10. mar. 2020, 13:42

Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i Vestergade indtil et nyt blev oprettet i Mølleparken i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.

Århus Kommunes Biblioteker

Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. [1]

Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen på Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.[2]

Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.[3] Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år var det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade, hvor folkebiblioteket stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere. I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til Aarhus Kommune af mølleren Weis og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til én offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne Salling-Mortensen og Alfred Mogensen. Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på Christiansbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.[4]

Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Aarhus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.[5]

Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.[6]

Folkebiblioteket idag

Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus Dokk1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.[7]

Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus

Kilder

  • Århus Kommunalhåndbog 1951
  1. ↑ Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9
  2. ↑ Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11
  3. ↑ Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12
  4. ↑ Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw
  5. ↑ Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7
  6. ↑ Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6
  7. ↑ Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&oldid=53508"