Smedens Bro

<mapframe text="" width=302 height=250 zoom=16 latitude=56.156870 longitude=10.197077> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197077, 56.156870] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "small",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

Smedens Bro. Med Thorvaldsensgade til venstre og Vestergade til højre. Foto 1911

Smedens Bro krydser Aarhus Å og forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet 3. august 1911, med taler og hyldest af Etatsråd Hans Peter Jensen, bl.a. af Ulkjær, der var repræsentatnt for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen. Om den forestående indvielse skrev Aarhuus Stiftstidende d. 3 august 1911:

"En Højtidelighed i Aften. Naar Domkirkeuhret i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler."

Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet, om en bro i forlængelse af Vestergade for byrådet. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlægger en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang. Arkitekttegninger af broen, viser at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Nørre Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linie kunne placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende, blev denne sporvognslinie aldrig anlagt.

Fil:Smedens Bro plantegning 1910.jpg

Et af forslagene til hvordan en sporvognslinie over broen kunne have set ud. Hammelbanestationen lå mod sydvest, ud ad Carl Blochs Gade, som sporvognene skulle forbindes med. Det blev dog ikke til nogen sporvogne på den strækning.

Direktøren af Aarhus Trælasthandel, Gerhard Stilling (søn af Jens Marius Stilling), en stor støtte af projektet, og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst August Weis bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover også for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da den lettede adgangen til Hammelbanen, fra deres trælager.

I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne, ved at lade to damptromler køre over broen. Der blev målt at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var indenfor den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang. Smedens Bro er navngivet efter Hans Peter Jensen, der var hovedrivkraften for og bygmester ved bebyggelsen af broen. Navnet er en reference til Jensens erhverv som klejnsmed. Et andet forslag var ’Etatsråd Jensens Bro’, men man mente det uheldigt at navngive en bro med en titel.

Konstruktion og udseende

Smedens Bro er tungt konstrueret, da det var planen at der skulle placeres en sporvognslinie hen over broen. Broens bredde kan sandsynligvis også tilskrives den plan, samt at den skulle samle to veje, Janus la Cours Gade og Vestergade, i den ene ende.

Broen har tidligere været belagt med fliser, men er i dag brolagt med brosten. Brostenene er lagt i et mønster, hvor man med lysere sten har formet bølger, der driver i samme retning som åen. I broens sider er der i hver ende opsat hvidmalede søjler. Disse afbilleder på indersiden og ydersiden figurer, såkaldte solgryller, så det ligner de står i højt græs, med blå himmel over sig. Langs siderne af broen er der opsat et hvidmalet gitter, og i midten af hver side finder man Aarhus byvåben, som ligeså er farvelagt.

Broen der oprindeligt førte direkte ind til Aarhus Trælasthandel, er i dag omgivet af boligkvarterer.

Se også

• Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

Litteratur og kilder

• Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 26. maj 1910, 19. oktober 1911, 6. marts 1913
• Århus Stiftstidende, 3. aug. 1911, 4. aug. 1911, 28. sept. 1911, 20 okt. 1911 15. maj 1914