487
redigeringer
Stadsarkitektens byplaner og byggerier: Forskelle mellem versioner
Stadsarkitektens byplaner og byggerier (vis kildekode)
Versionen fra 11. sep. 2019, 08:10
, 11. september 2019→Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977
Thorup (diskussion | bidrag) |
Thorup (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 715: | Linje 715: | ||
== Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 == | == Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977 == | ||
[[Fil:Forslag til bysamfundets fremtidige udvikling 1952.jpg |300px|thumb|right|I starten af 1950erne stod Aarhus overfor en voldsom vækst og nye bydele skulle derfor planlægges. | [[Fil:Forslag til bysamfundets fremtidige udvikling 1952.jpg |300px|thumb|right|I starten af 1950erne stod Aarhus overfor en voldsom vækst og nye bydele skulle derfor planlægges. På illustrationen fra 1952 ses forskellige forslag til bysamfundets fremtidige udvikling.]] | ||
Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede. | Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I [[Aarhus Kommune]] var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede. | ||