5.860
redigeringer
Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner
Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-) (vis kildekode)
Versionen fra 12. mar. 2019, 12:19
, 12. marts 2019ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumbnail|Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt ''Pseudonymer'' *''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-...") |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". | I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". | ||
[[Fil:Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted.jpg|thumbnail|left|Personalet på Centralværkstedet. Statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem Jægergårdsgade, Spanien, Hovedbanegården og Århus Oliefabrik. Sammen med filialværkstedet i Mølleengen beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt ]] | |||
====Frichs og Centralværkstedets klubber==== | ====Frichs og Centralværkstedets klubber==== | ||
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Søren Frichs A/S]] og [[Centralværkstedet|DSB Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg. | Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Søren Frichs A/S]] og [[Centralværkstedet|DSB Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg. | ||