Jens Ormslevs Spritfabrik: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]]
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]]


'''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden, der blev drevet fra en stor murstensopført fabriksbygning fra 1901, havde adresse på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. Spritfabrikkens mægtige bygninger der var beliggende blev revet ned i 1969, og få år senere blev [[Trøjborg Centret]] opført på samme grund.
'''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden, der blev drevet fra en stor murstensopført fabriksbygning fra 1901, havde adresse på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. De mægtige bygninger på [[Trøjborg]] blev revet ned i 1969, og få år senere blev [[Trøjborg Centret]] opført på samme grund.


Jens Ormslev overtog i 1868 købmandshandelen på [[Mejlgade 59]]. Til købmandshandlen, der var drevet af Ormslevs plejefar [[Jens Gjeding]], tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.<br> I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen.  
Jens Ormslev overtog i 1868 købmandshandelen på [[Mejlgade 59]]. Til købmandshandlen, der var drevet af Ormslevs plejefar [[Jens Gjeding]], tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.<br> I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen.  

Versionen fra 21. feb. 2019, 15:28

Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt

Jens Ormslevs Spritfabrik var en brænderivirksomhed grundlagt af Jens Ormslev i 1879. Virksomheden, der blev drevet fra en stor murstensopført fabriksbygning fra 1901, havde adresse på Otte Ruds Gade nr. 98-100. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. De mægtige bygninger på Trøjborg blev revet ned i 1969, og få år senere blev Trøjborg Centret opført på samme grund.

Jens Ormslev overtog i 1868 købmandshandelen på Mejlgade 59. Til købmandshandlen, der var drevet af Ormslevs plejefar Jens Gjeding, tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.
I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen.

Generationsskifte

Jens Ormslevs to sønner Jens Ormslev og Viggo Ormslev overtog forretningen efter faderens død. De igangsatte større anlægsforbedringer, og fortsatte med at drive forretning i brænderiet. I 1896 døde Jens Ormslev junior. Efter broderens død stod Viggo Ormslev pludselig alene i spidsen for brænderiet. På dette tidspunkt produceredes ca. 90 tdr. brændevin om dagen.

Apparatrummet i den nybyggede Spritfabrik. Ca. 1904.
Foto: Ukendt

Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg

Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i Mejlgade. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i Trøjborgkvarteret. I 1901 blev den spritnye spritfabrik opført på området mellem Aldersrovej, Otte Ruds Gade og Willemoesgade. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen. Kobberarbejdet var udført af A. Wilsons Kobbersmedie. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen.

Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne.

Som følge af forarbejdningsprocesserne på fabrikken var slutresultatet forskellige typer af produkter der alt efter kvalitet benyttedes til forskellige drikke. Den fine sprit anvendtes til akvavitsorter og til vinhandlere til forskæring af Cognac. Den mere simple sprit benyttedes til brændevin.

I 1904 betaltes der ca. 150.000 kr. om året i spritafgift.

Salg af virksomheden

I april 1907 annonceredes det at Viggo Ormslev havde solgt Jens Ormslevs Spritfabrik til Københavns Spritfabriker. Handlen blev fuldbyrdet på en generalforsamling i slutningen af april 1907.

I efteråret 1919 blev Ormslevs Spritfabrik solgt til Jydsk Elektro A/S for en sum af 410.000 kr.

Nedrivning

Som det ofte var tilfældet i 50'erne og 60'ernes Danmark manglede man forståelse for bevarelse af historiske bygninger, og derfor rev man mange gamle bygninger ned for at opbygge nyt i tidens ånd. Det skulle også blive skæbnen for det prægtige spritfabriksbyggeri. I 1969 stod murer- og entreprenørfirmaet Sinding og Knudsen for nedrivningen af de gamle fabriksbygninger. Sinding og Knudsen havde i samarbejde med Mobil Oil Danmark A/S forestillet sig, at der på grunden i stedet skulle bygges to 3- og 4-etagers kontorbygninger og en 1- og 2-etagers butiks og parkeringsbygning med servicestation. Disse nye bygninger skulle tegnes af arkitekt Herbert Jensen.

Det kom imidlertid ikke til at gå som Sinding og Co. havde håbet på, og i stedet opførtes en centerbebyggelse næsten 10 år senere, efter at grunden i mange år havde stået tomt efter nedrivningen af de gamle fabriksbygninger.

Kilder og litteratur

  • Sejrs Sedler. Jens Ormslev.
  • Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904. Print.
  • Aarhus Stiftstidende. Solgt Spritfabrik. 02-04-1907.
  • Aarhus Stiftstidende. Ormslevs Spritfabrik. 09-09-1919.