Geding: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 30: Linje 30:
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9
|-
|-
| Særkende for landsbyen || Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad Geding Byvej. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed.
| Særkende for landsbyen || Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad [[Geding Byvej]]. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed.
|}
|}


Linje 38: Linje 38:
== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Søer]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Versionen fra 13. nov. 2018, 11:27

Landsby i Aarhus Kommune.

Historie

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig­ nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske israndslinie. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem Mundelstrup og Geding Mose. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.

Bygninger og erhverv:

Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.

Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagt mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.

Vejnet:

År 1974
Indbyggertal 80
Antal bygninger 61
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 9
Særkende for landsbyen Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad Geding Byvej. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.