Stavtrup: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
==== Historie ==== | ==== Historie ==== | ||
Stavtrup Stby. er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården | Stavtrup Stby. er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården Bispegård. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er op splittet i smalle lodder omtrent som åse og ag-re før udskiftningen. Den nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård. Mindst 1 af "åsene" var skovlodder, men i øvrigt var det arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes efterhånden ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig. | ||
Med åbningen af Hammel-banen gennem den nordlige del af Stavtrup bymark i 1902 indledtes en ny tid. Stationen blev placeret nær søen godt 1 km nord for Stavtrup i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det typiske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet Constantia en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen". | |||
==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ==== | ==== Beskrivelse i landsbyrapporten 1974 ==== | ||
Versionen fra 15. okt. 2018, 11:32
Stavtrup er en landsby i Aarhus Kommune.
Historie
Stavtrup Stby. er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården Bispegård. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er op splittet i smalle lodder omtrent som åse og ag-re før udskiftningen. Den nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård. Mindst 1 af "åsene" var skovlodder, men i øvrigt var det arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes efterhånden ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig.
Med åbningen af Hammel-banen gennem den nordlige del af Stavtrup bymark i 1902 indledtes en ny tid. Stationen blev placeret nær søen godt 1 km nord for Stavtrup i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det typiske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet Constantia en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".
Beskrivelse i landsbyrapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Bygninger og erhverv:
4 af ejendommene var landbrug (heraf 1 gartneri), to henholdsvis kommunalt plejehjem og kommunalt vandforsyningsanlæg; de resterende 32 ejendomme var med en ubetydelig undtagelse ren beboelse.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 110 |
| Antal bygninger | Eksempel |
| Antal bevaringsværdige bygninger | Eksempel |
| Særkende for landsbyen/miljøværdi | Eksempel |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
