Thomas Arboe (1836-1917): Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Thomas Arboe''' (1837-1917), arkitekt. | '''Thomas Arboe''' (1837-1917), arkitekt. | ||
Født 22.9.1836 i Rønne, død 8.2.1917 i Charlottenlund, begravet i Gentofte. Forældre: Købmand, konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph. Gift 9.6.1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen, født 14.5.1832 i Kbh., død 19.2.1921 i Charlottenlund, datter af møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller. | |||
Thomas Arboe blev født i Rønne, hvor han voksede op og kom i murerlære. Mens han var i murerlære, gik han på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra 1855-1862. Herefter blev han elev hos to forskellige arkitekter. | |||
Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev Ridder af Dannebrog. | Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev Ridder af Dannebrog. | ||
I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus. Her tegnede Arboe stationsbygninger, ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne [[Aarhus Hovedbanegård]] i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned da man begyndte på den nuværende hovedbanegård. | I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P. Holsøe. Her tegnede Arboe stationsbygninger, ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne [[Aarhus Hovedbanegård]] i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned da man begyndte på den nuværende hovedbanegård. | ||
=== Bygninger i Aarhus === | === Bygninger i Aarhus === | ||
* [[Aarhus Hovedbanegård]] version 2, nedrevet i 1929 | * [[Aarhus Hovedbanegård]] version 2, nedrevet i 1929 | ||
* [[Aarhus Kommunehospital]] | * [[Aarhus Kommunehospital]] | ||
Derudover jernbanestationer blandt andet i: Kolding (1866); Hjørring (1871); Guldager (1874); Tommerup (1883); Hobro (1893); Viborg (1896); og Ålborg (1902); rådhuset i Nibe (1872); post- og telegrafbygning i Horsens (1880-81) og Frederikshavn; sygehuse i: Hobro (1880-81); Rønne (1890-92, senere udv.); desuden toldkamre, skoler samt råd-, ting- og arresthuse, især i Jylland. | |||
== Kilde == | == Kilde == | ||
Versionen fra 13. sep. 2018, 11:53
Thomas Arboe (1837-1917), arkitekt.
Født 22.9.1836 i Rønne, død 8.2.1917 i Charlottenlund, begravet i Gentofte. Forældre: Købmand, konsul Otto Henrik A. og Oliva Elisabeth Saxtorph. Gift 9.6.1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen, født 14.5.1832 i Kbh., død 19.2.1921 i Charlottenlund, datter af møller Ole P. og Charlotte Amalie Møller.
Thomas Arboe blev født i Rønne, hvor han voksede op og kom i murerlære. Mens han var i murerlære, gik han på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra 1855-1862. Herefter blev han elev hos to forskellige arkitekter.
Thomas Arboe deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Under krigen steg han til grad af kaptajn og blev Ridder af Dannebrog.
I 1868 begyndte Thomas Arboe som arkitekt ved Statsbanerne at arbejde ved de jysk-fynske jernbaners tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P. Holsøe. Her tegnede Arboe stationsbygninger, ofte i røde eller gule mursten. Han var med til at tegne Aarhus Hovedbanegård i dennes anden version. Det var den bygning, der blev revet ned da man begyndte på den nuværende hovedbanegård.
Bygninger i Aarhus
- Aarhus Hovedbanegård version 2, nedrevet i 1929
- Aarhus Kommunehospital
Derudover jernbanestationer blandt andet i: Kolding (1866); Hjørring (1871); Guldager (1874); Tommerup (1883); Hobro (1893); Viborg (1896); og Ålborg (1902); rådhuset i Nibe (1872); post- og telegrafbygning i Horsens (1880-81) og Frederikshavn; sygehuse i: Hobro (1880-81); Rønne (1890-92, senere udv.); desuden toldkamre, skoler samt råd-, ting- og arresthuse, især i Jylland.
Kilde
