Aarhusgård: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]], der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter. | Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]], der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter. | ||
Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde. I 1580'erne, da | Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde. I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger. | ||
Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgård (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten<ref>Ølsgaard: Aarhus, s.95</ref>. | Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgård (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten<ref>Ølsgaard: Aarhus, s.95</ref>. | ||
====Aarhusgårdens endeligt==== | ====Aarhusgårdens endeligt==== | ||
Versionen fra 30. jul. 2018, 08:56
Aarhusgård var en stor bispegård, der blev lensmandsbolig. Den lå på Domkirkepladsen nord for Domkirken, hvor Aarhus tredje rådhus og Nationalbankens Aarhus-filial senere kom til at ligge.
Den er formentlig opført i det 14. århundrede. Den menes at have været 45 meter lang og 10 meter bred (73 alen x 16 alen).
Aarhusgård var bispernes bolig indtil reformationen i 1536, hvorefter den blev bolig for kongens lensmænd. De skulle nu bestyre de mange besiddelser som skove, kirker, gårde og hus som bisperne havde samlet. Den første lensmand på Aarhusgaard var en af rigets mægtigste adelsmænd, Peder Ebbesen Galt, rigsråd, herre til Tyrrestrup og Birkelse, lensmand på Lundenæs. Gården blev bolig for de kommende lensmænd, som var af adelsslægter. Og flere konger boede jævnligt på gården, når de var i staden.
Ender som kornhus
Aarhusgård blev hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og Havreballegård, der var en del af det tidligere bispegods, skulle som ladegård forsyne Aarhusgård med landbrugsprodukter.
Med tiden begyndte den efterhånden at forfalde. I 1580'erne, da staden havde brug for mere lagerplads til kornet, bød kongen så lensmanden at anvende brugbare materialer som paneler, vinduer, mursten og tømmer fra Aarhusgården til at istandsætte Havreballegårds bygninger.
Aarhusgård endte med at blive kornhus for Havreballegård. Fra en synsforretning i 1638 kunne man læse om kornhuset Bisgård (Aarhusgård), at alle fire lofter var styrtet ned, at rug, byg og havre lå i kælderen blandet mellem hinanden sammen med grus og sten[1].
Aarhusgårdens endeligt
Da kong Frederik 3. overdrog gods af Aarhusgårds len til Marselis-slægten, fulgte Aarhusgård med og kom derved til at høre under baroniet Constantinsborg.
Det gamle hus blev senere solgt til postmester Vegner, som bruget kælderen til vinoplag og lejede de øverste etager til kornoplag.
De sidste rester af gården blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor er efter den, heller ikke fra kældrene eller de tykke grundmure.
Kilder og litteratur
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen, Marselisborgskovene. 1974
- J.Ølsgaard: Aarhus. Byens Historie og Udvikling. 1905
- J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. 1904
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bind VII. 1926
Noter
- ↑ Ølsgaard: Aarhus, s.95
