Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947).jpg|thumbnail|Frederik Niels Laurits Laursen]]
[[Fil:Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947).jpg|thumbnail|Frederik Niels Laurits Laursen]]
Kriminalassistent '''Frederik Niels Laurits Laursen '''.  
Kriminalassistent '''Frederik Niels Laurits Laursen ''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. maj 1943-31. marts 1946 for [[Det Konservative Folkeparti]].


Født i Gedesby sogn under Maribo amt d. 6.10.1889 og døde i Aarhus d. 28.7.1947. 57 år gammel.  
Født 6. okt. 1889 i Gedesby sogn, Maribo amt, død 28. juli 1947 i Aarhus.
Forældre: Murermester Rasmus Laursen og hustru Mathilde Pedersen.
Gift 1. gang med syerske Dagmar Christine Larsen, født 3. marts 1888 i Aarhus, død 13. juni 1957 i Aarhus.
Gift 2. gang 1. dec. 1923 i Tønder med bridgelærerinde Alma Mollerup Møller, født 23. sept. 1892 i Nibe, datter af urmager A.N. Møller og hustru Jørgine.


Det var Frederik N. L. Laursen forælder der i hans barndom flyttede fra Falster til Arhus. I Arhus kom han til at gå på Munkegade Skole, der efter læste han vider til maler men måtte stoppe, da han skulle aftjene sin værnepligt, i hæren blev han også korporal. Da han kom tilbage til Aarhus valgte han ikke at læse vider til maler men gik i stede ind i politiet, det var i 1916 og tre år efter var han uddannet sig til civilbetjent i Aarhus politi, samme år fik ah tildelt en stilling hos statspolitiet i København, her blev han indtil 1921, hvor han så blev forflyttet til Tønder, men året efter i 1922 var han tilbage i Århus og det var her 15 år efter sin tilbagekomst at han blev forfremmet til overbetjent og igen i 1941 til kriminalassistent, men allerede to år forinden i 1940 var han blevet en del af dem der efterforskede drabs-, volds- og brandsager.  
===Karriere===
Niels Laursen var født på Falster, men kom som barn til Aarhus, hvor han gik i [[Munkegades Skole]]. I 1908 blev han udlært som malersvend, hvorefter han aftjente sin værnepligt og blev korporal. I 1916 blev han ansat ved det kommunale [[Aarhus Politi|politi i Århus]], hvor han 1919 blev civilbetjent. Samme år blev han ansat ved statspolitiet i København. Her forrettede han tjeneste dels ved statspolitiet, dels ved Københavns opdagelsespoliti. I 1921 blev han forflyttet til Tønder, og i 1922 kom han tilbage til Aarhus, hvor han 1937 forfremmedes til overbetjent, 1942 til kriminalassistent af 2. grad.


Under 2. verdenskrig undgik han at komme i koncentrationslejer, men hans holdninger var ellers meget stærke , han deltog i modstandskampen, trods at han efter d. 19.9.1944 var blevet leder for politigrupperne i Aarhus.         


Fra 1940 var Laursen leder af eftersøgningsafdelingen, der behandler brand-, volds-, drabs- og sædelighedssager. Under sin lange politigerning opklarede han mange store og vanskelige sager. I sit efterforskningsarbejde holdt han af at gå uden for den slagne systematiske landevej, og hans overraskende metoder har fejret flere triumfer.


'''Politik'''
===Bridgespilleren===
Hans kombinationsevne var fremragende, men han trænede også flittigt i sin fritid ved bridgebordet. Omkring 1940 var han turneringsleder i Århus Bridgeklub og en af klubbens stærkeste spillere.


Frederik N. L. Laursen sad d. 5.5.1943 - d. 31.3.1946 i [[Århus Byråd]], for Det konservative Folkeparti.  
===Bestyrelsesarbejde===
I en årrække - ligeledes omkring 1940 - var Laursen tillidsmand i kriminalpolitiets 9. kreds og medlem af Dansk Kriminalpolitiforenings hovedbestyrelse. Her udførte han et stort og uegennyttigt arbejde for sine kolleger.


===Politik===
Laursens politiske interesser førte ham ind i Det konservative Folkeparti, og han sad i byrådet valgt på den konservative liste fra 1943 til 1946, da han ikke opnåede genvalg.


'''Privatliv'''
===Anden Verdenskrig og tiden derefter===
Under besættelsen undgik Laursen at komme i koncentrationslejr. Til gengæld deltog han aktivt i modstandskampen, og efter 19. sept. 1944 var han den ledende inden for politigrupperne i Aarhus; han blev derved den, der kom til at stå i spidsen for politiets arbejde i forbindelse med interneringerne i Århus ved kapitulationen.


Frederik N. L. Laursen var søn af muremester Rasmus Laursen og hustru Matilde Pedersen.
Frederik N. L. Laursen nåede at blive gift to gange første gang med Dagmar Christine Larsen, hun var født i Aarhus d. 3.3.1888 og hun døde i samme by d. 13.6.1957. Anden gang han blev gift i Tønder d. 1.12.1923 med Alma Mollerup Møller, hun var født d. 23.9.1892 i Nibe. Alma var datter af urmager A. N. Møller. 


Efter befrielsen var hans sidste store opgave opklaringen af mordet på oberst Riis Lassen. I 1946 blev Laursen sygemeldt, og et årstid senere døde han, 57 år gammel.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
[[Sygehusudvalget]] 1943-46, Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1943-46, Udvalget for markvæsenet 1943-46, Lønudvalget 1943-46, Skolekommissionen 1943-46, [[Boligkommissionen]] 1943-46, Observatoriets bestyrelse 1943-46, Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1943-46, Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1943-46, Århus amts skoleråd 1943-46.


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 136-137]
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]

Versionen fra 12. jun. 2018, 13:09

Frederik Niels Laurits Laursen

Kriminalassistent Frederik Niels Laurits Laursen , medlem af byrådet 5. maj 1943-31. marts 1946 for Det Konservative Folkeparti.

Født 6. okt. 1889 i Gedesby sogn, Maribo amt, død 28. juli 1947 i Aarhus. Forældre: Murermester Rasmus Laursen og hustru Mathilde Pedersen. Gift 1. gang med syerske Dagmar Christine Larsen, født 3. marts 1888 i Aarhus, død 13. juni 1957 i Aarhus. Gift 2. gang 1. dec. 1923 i Tønder med bridgelærerinde Alma Mollerup Møller, født 23. sept. 1892 i Nibe, datter af urmager A.N. Møller og hustru Jørgine.

Karriere

Niels Laursen var født på Falster, men kom som barn til Aarhus, hvor han gik i Munkegades Skole. I 1908 blev han udlært som malersvend, hvorefter han aftjente sin værnepligt og blev korporal. I 1916 blev han ansat ved det kommunale politi i Århus, hvor han 1919 blev civilbetjent. Samme år blev han ansat ved statspolitiet i København. Her forrettede han tjeneste dels ved statspolitiet, dels ved Københavns opdagelsespoliti. I 1921 blev han forflyttet til Tønder, og i 1922 kom han tilbage til Aarhus, hvor han 1937 forfremmedes til overbetjent, 1942 til kriminalassistent af 2. grad.


Fra 1940 var Laursen leder af eftersøgningsafdelingen, der behandler brand-, volds-, drabs- og sædelighedssager. Under sin lange politigerning opklarede han mange store og vanskelige sager. I sit efterforskningsarbejde holdt han af at gå uden for den slagne systematiske landevej, og hans overraskende metoder har fejret flere triumfer.

Bridgespilleren

Hans kombinationsevne var fremragende, men han trænede også flittigt i sin fritid ved bridgebordet. Omkring 1940 var han turneringsleder i Århus Bridgeklub og en af klubbens stærkeste spillere.

Bestyrelsesarbejde

I en årrække - ligeledes omkring 1940 - var Laursen tillidsmand i kriminalpolitiets 9. kreds og medlem af Dansk Kriminalpolitiforenings hovedbestyrelse. Her udførte han et stort og uegennyttigt arbejde for sine kolleger.

Politik

Laursens politiske interesser førte ham ind i Det konservative Folkeparti, og han sad i byrådet valgt på den konservative liste fra 1943 til 1946, da han ikke opnåede genvalg.

Anden Verdenskrig og tiden derefter

Under besættelsen undgik Laursen at komme i koncentrationslejr. Til gengæld deltog han aktivt i modstandskampen, og efter 19. sept. 1944 var han den ledende inden for politigrupperne i Aarhus; han blev derved den, der kom til at stå i spidsen for politiets arbejde i forbindelse med interneringerne i Århus ved kapitulationen.


Efter befrielsen var hans sidste store opgave opklaringen af mordet på oberst Riis Lassen. I 1946 blev Laursen sygemeldt, og et årstid senere døde han, 57 år gammel.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Sygehusudvalget 1943-46, Udvalget for det offentlige slagtehus 1943-46, Udvalget for markvæsenet 1943-46, Lønudvalget 1943-46, Skolekommissionen 1943-46, Boligkommissionen 1943-46, Observatoriets bestyrelse 1943-46, Bestyrelsen for Århus Ridehal 1943-46, Repræsentantskabet for Mindeparken 1943-46, Århus amts skoleråd 1943-46.

Litteratur og Kilder