Bygningsnumre i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 3: Linje 3:
[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg|thumb|right|400px|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]
[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg|thumb|right|400px|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]


=== De ældste nummersystemer ===
=== De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801===
Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. I taksationen fra 1729 er byens ejendomme således gennemgået gade for gade, og hver ejendom har fået sit eget forsikringsnummer. Med de lovpligtige brandtaksationer fra 1761 og fremefter fortsætter man med at bruge en fortløbende forsikringsnummerering, der dog ændrer sig fra gang til gang grundet nye bebyggelser.
Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. I taksationen fra 1729 er byens ejendomme således gennemgået gade for gade, og hver ejendom har fået sit eget forsikringsnummer. Med de lovpligtige brandtaksationer fra 1761 og fremefter fortsætter man med at bruge en fortløbende forsikringsnummerering, der dog ændrer sig fra gang til gang grundet nye bebyggelser.


Versionen fra 21. maj 2017, 09:46

Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 323.893 borgere i 2014. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det bygningsnummersystem vi i dag tager som en selvfølge.

Før 1869 havde Vestergade 29 nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.

De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801

Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. I taksationen fra 1729 er byens ejendomme således gennemgået gade for gade, og hver ejendom har fået sit eget forsikringsnummer. Med de lovpligtige brandtaksationer fra 1761 og fremefter fortsætter man med at bruge en fortløbende forsikringsnummerering, der dog ændrer sig fra gang til gang grundet nye bebyggelser.

Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i Rosensgade 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af Studsgade og Klostergade eller i Høegh-Guldbergs gård. Og hvis det stadig kneb med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt.

Bygningsnumre fra 1829-1869

I 1827 besluttede stiftsamtet, at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad tilsyneladende det første sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Husnummeret findes specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.

Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til Mejlgade 36, mens hus nummer 488 svarede til Fiskergade 25. Bygningerne omkring det nuværende Bispetorv og Kannikegade fik fra nummer 1 til 11. I Skolegade fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene.

I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse.

Omlægning af husnumre i 1869

I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.

Aarhus Kommune havde dog tyvstartet det nye system og gader anlagt efter 1864 fik også nummerering efter det nye system - eksempelvis Østergade.

Store Torv er et af de steder i Aarhus, som aldrig har haft et hus med nummer 13. Mellem nummer 11, der indtil 1985 lagde hus til biografen Kosmorama, og nummer 15 findes blot Maren Smeds Gyde.

Det nye nummersystem blev udviklet af Troels Wilhelm Honum. Det kan blandt andet ses i hans bog, ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”.

Nummer 13

Honums nummersystem gjorde det meget mere overskueligt at finde vej efter husnumre. Der var dog et problem med det nye system; tallet 13.

Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer.




Henvisninger og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bygningsnumre_i_Aarhus&oldid=32002"