Ernesto Dalgas (1871-1899): Forskelle mellem versioner

Ernesto Dalgas (1871-1899) (vis kildekode)

Versionen fra 11. okt. 2016, 07:33

Ingen ændring i størrelsen , 11. oktober 2016

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.497

redigeringer

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 Psykisk gik det værre og værre for Dalgas og han var i perioder indlagt på Sct. Hans og [[Psykiatrisk Hospital]] i Risskov. Efter et større sammenbrud i 1893 var han året efter hjemme i Aarhus, hvor det hed blandt familien, at han havde ”forlæst og forfilosoferet sig” og desuden led af ”gammelmands-modenhed”. Samme år døde faren, Enrico Dalgas. Det nævntes i en notits om dødsfaldet, at sindssyge hos både sønnen, Ernesto, og en af døtrene havde taget hårdt på ham i den sidste tid.
-I årene 1984-85 var Dalgas ansat som huslærer på godset Nørre-Elkjær ved Tversted i Nordjylland. Her var der forlydender om en forlovelse med en lokal pige, men forlovelsen blev aldrig gennemført – muligvis på grund af Dalgas’ seksualforskrækkelse.
+I årene 1884-85 var Dalgas ansat som huslærer på godset Nørre-Elkjær ved Tversted i Nordjylland. Her var der forlydender om en forlovelse med en lokal pige, men forlovelsen blev aldrig gennemført – muligvis på grund af Dalgas’ seksualforskrækkelse.
-I 1986 udgav han to bøger, ''Geografiske Digte'' og ''Krøniker og Æventyr'', de eneste bøger som udkom i Dalgas’ egen levetid. Bøgerne var henholdsvis en samling af læredigte til brug i folkeskolen og en samling af folkeeventyr, der i lighed med andre samtidige forfattere, forsøgte at forny det traditionelle eventyr. Begge hører til Dalgas’ mindre ansete udgivelser, men var de eneste bøger som nåede at udkomme i hans egen levetid.
+I 1886 udgav han to bøger, ''Geografiske Digte'' og ''Krøniker og Æventyr'', de eneste bøger som udkom i Dalgas’ egen levetid. Bøgerne var henholdsvis en samling af læredigte til brug i folkeskolen og en samling af folkeeventyr, der i lighed med andre samtidige forfattere, forsøgte at forny det traditionelle eventyr. Begge hører til Dalgas’ mindre ansete udgivelser, men var de eneste bøger som nåede at udkomme i hans egen levetid.
 Han forlod endegyldigt universitet i 1897. Året efter oplevede han endnu et stort sammenbrud og var igen indlagt. Den 11. juli 1899 skød han sig selv ved Damhussøen i København, kun 28 år gammel. Selvmordet var planlagt, og han havde forinden givet sine tekster og et litterært testamente med instruktioner om kommende udgivelser til vennen Axel Mielche.