773
redigeringer
Skansen og Skansepalæet: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Skansen og Skansepalæet''' Bygningskomplekset Skansepalæet (Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35) og Skansen (Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den syd...') |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Skansen og Skansepalæet''' | '''Skansen og Skansepalæet'''<br /> | ||
Bygningskomplekset Skansepalæet (Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35) og Skansen (Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af Frederiksbjerg er opført i 1908.<br /> | Bygningskomplekset Skansepalæet (Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35) og Skansen (Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af Frederiksbjerg er opført i 1908.<br /> | ||
| Linje 7: | Linje 8: | ||
Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af Aarhus Sydhavn, som påbegyndtes kort efter.<br /> | Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af Aarhus Sydhavn, som påbegyndtes kort efter.<br /> | ||
'''Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet''' | '''Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet'''<br /> | ||
Byrådet ønskede, at byggeriet langs den ny-anlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.<br /> | Byrådet ønskede, at byggeriet langs den ny-anlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.<br /> | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<sup>1</sup> , som ikke bare kvarteret, men hele byen vil vinde ved.<br /> | Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<sup>1</sup> , som ikke bare kvarteret, men hele byen vil vinde ved.<br /> | ||
'''Byggeriet realiseres''' | '''Byggeriet realiseres'''<br /> | ||
Der kom til at gå et par år, før byggeriet blev realiseret. I 1907 tilbød ejerne af den tilstødende grund, murermestrene Bak og Rasmus Hviid, garver Flach, sagfører Høyer og overretssagfører Secher at købe byggegrundene med overtagelse 1.januar 1908.<br /> | Der kom til at gå et par år, før byggeriet blev realiseret. I 1907 tilbød ejerne af den tilstødende grund, murermestrene Bak og Rasmus Hviid, garver Flach, sagfører Høyer og overretssagfører Secher at købe byggegrundene med overtagelse 1.januar 1908.<br /> | ||
| Linje 35: | Linje 38: | ||
Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <sup>4</sup>. | Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <sup>4</sup>. | ||
Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejelindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret. | Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejelindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br /> | ||
Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid | |||
Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. | '''Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid'''<br /> | ||
Flere af stuelejlighederne har oprindeligt været indrettet med henblik på butiksdrift, og har været anvendt som sådan. Der har blandt andet været købmandsforretninger både i Skansen ned mod Strandvejen og i Skansepalæets hjørnebygning op mod Marselisborg Allé. Med tiden er butikslokalerne blevet omdannet til beboelse og butiksvinduerne udskiftet med almindelige vinduer. | |||
En stor 1-sals lejlighed i Skansen har siden 1981 dannet ramme for et specialpædagogisk døgntilbud under behandlingshjemmet ”Bøgholt”. | Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br /> | ||
Flere af stuelejlighederne har oprindeligt været indrettet med henblik på butiksdrift, og har været anvendt som sådan. Der har blandt andet været købmandsforretninger både i Skansen ned mod Strandvejen og i Skansepalæets hjørnebygning op mod Marselisborg Allé. Med tiden er butikslokalerne blevet omdannet til beboelse og butiksvinduerne udskiftet med almindelige vinduer. <br /> | |||
En stor 1-sals lejlighed i Skansen har siden 1981 dannet ramme for et specialpædagogisk døgntilbud under behandlingshjemmet ”Bøgholt”.<br /> | |||
Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet som pulterrum og værelser uden køkken og bad er nu omdannet til lejligheder. Således blev en række værelser på adressen Strandvejen 36, som hidtil var blevet udlejet til blandt andet studerende, opkøbt i midten af 1980’erne og lagt sammen til én stor lejlighed af arkitekterne Kaj og Agnete Schmidt. Pengene fra salget blev brugt til istandsættelse af ejendommen og etablering af en moderne vaskekælder. | Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet som pulterrum og værelser uden køkken og bad er nu omdannet til lejligheder. Således blev en række værelser på adressen Strandvejen 36, som hidtil var blevet udlejet til blandt andet studerende, opkøbt i midten af 1980’erne og lagt sammen til én stor lejlighed af arkitekterne Kaj og Agnete Schmidt. Pengene fra salget blev brugt til istandsættelse af ejendommen og etablering af en moderne vaskekælder. | ||
Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. | Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. | ||