Kystvejen 5: Forskelle mellem versioner
| Linje 7: | Linje 7: | ||
På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid. | På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid. | ||
I 1886 blev den solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter havde den en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog | I 1886 blev den solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter havde den en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. [[Frants Nielsen]] overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, [[Arthur Asbech Nielsen]] overtog badeanstalten efter sin far. | ||
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945 | Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945 | ||
Versionen fra 7. apr. 2016, 08:27
Kystvejen 5 har rummet en del forskellige funktioner.
Sct. Olufs Badeanstalt
Sct. Olufs Badeanstalt åbnede på Kystvejen 5 i 1871. Årene inden havde bagmændene været i kommunikation med kommunen om det var muligt at åbne en badeanstalt til. Kystvejen var blevet anlagt i 1871. Selskabet var et aktieselskab hvor grosserer Hans Broge, sagfører N. Knudsen og bankdirektør Koppel var de førende skikkelser. Broge var kasserer i firmaet en række år.
På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen og det var derfor saltvand de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”. Der var flere andre badeanstalter i Aarhus på samme tid.
I 1886 blev den solgt og genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. Derefter havde den en lang række forskelligere ejere frem til 1922. I 1922 gennemgik badeanstalten en større modernisering, hvor der blandt andet blev udvidet markant i dameafdelingen og også herreafdelingen blev gjort større. Frants Nielsen overtog badeanstalten i sommeren 1923 og installerede lysbade i begge afdelinger. Frants Nielsens søn, Arthur Asbech Nielsen overtog badeanstalten efter sin far.
Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945
Efter badeanstalten
Sct. Olufs Badeanstalt lukkede i 1945. Herefter flyttede KAWO-fabrikken ved Kaj Wohlert flyttede ind i huset i 1945. Producerede blandt andet busteholdere og andet tøj.
I oktober 1962 raserede en brand fabrikken. Branden truede de nærliggende bygninger og gav skader i millionklassen. Genopbygningen efter branden var færdig i 1964. Efter genopbygningen flyttede Purup Kontormontering, firmaet Kampmann, Møller & Herskind og Søndergaards Auktioner ind i bygningen. Kawo havde bygninger i Mejlgade 28-30, Montanagade og en nybygget fabrik i Hasselager.
Purup Kontormontering, der i mellemtiden havde skiftet navn til Røsfeld Kontormontering, flyttede i 1982 ud af bygningen for at flytte til Egå. Samme år blev bygningen sat til salg for 2,6 millioner.
I 1983 flyttede Robertson ind i bygningen. Robertson blev ledet af direktør Ib Falkenfleth. Året efter åbnede LK(Lauritz Knudsen) en butik i forretningslokalerne.
