Hans Astrup Fleischer (1785–1847): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med 'Borgmester '''Hans Astrup Fleischer''', 27. maj 1785 – 31. maj 1847. Fleischer blev født i Bergen. Han kom senere til København, hvor han i 1802 blev student fra Metrop...')
 
Linje 17: Linje 17:


=== Privatliv ===
=== Privatliv ===
Fleischer blev gift med Cathrine Charlotte Amalie Schiern i Københavns Vor Fure Kirke i 1818. Parret fik en sønnen [[Herman Reinhold Frederik Fleischer]] i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien.  
Fleischer blev gift med [[Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f. Schiern|Cathrine Charlotte Amalie Schiern]] i Københavns Vor Fure Kirke i 1818. Parret fik en sønnen [[Herman Reinhold Frederik Fleischer]] i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien.  
Familien boede i i 1845 i [[Klostergade]]  
Familien boede i i 1845 i [[Klostergade]]  


Fleischer blev i 1820 udnævnt til justritsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.  
Fleischer blev i 1820 udnævnt til justritsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.


== Henvisninger ==
== Henvisninger ==

Versionen fra 15. jun. 2015, 09:19

Borgmester Hans Astrup Fleischer, 27. maj 1785 – 31. maj 1847.

Fleischer blev født i Bergen. Han kom senere til København, hvor han i 1802 blev student fra Metropolitanskolen. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.

Fleischer begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde var som forhørsleder, hvilket gjorde at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter inden han i 1816 blev overauditør.

Borgmester Fleischer

I 1818 blev Fleischer ansat som byfodged, auktionsforvalter og borgmester i Aarhus. Borgmestertitlen var på dette tidspunkt tildelt af kongen, hvilket gjorde at borgmestrene kunne tjene meget længe. Fleischer havde titlen indtil hans død i 1847.

I 1821 bragte [Århus Stiftstidende]] en årsoversigt over ”den virksomme og aarvaagne Borgmester”s bedrifter de sidste år. Der blev det blandt andet nævnt at han havde arbejdet med Arbejds- og Forstørgelsesanstalten, lygtevæsnet og brolægning, foruden Fattigkommissionen og hans øvrige arbejde.

Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af Sejrs Sedler, hvor man kan se at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.

Fleischer var repræsentant ved købstadernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.

Fleischer var borgmester indtil hans død i 1847 og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stifstidende: ”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml. - 7.6. Stads Følge. Kisten bæres af stænderdeputerede og Borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og Pastor Fønss talte... Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”

Privatliv

Fleischer blev gift med Cathrine Charlotte Amalie Schiern i Københavns Vor Fure Kirke i 1818. Parret fik en sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828. I 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til familien. Familien boede i i 1845 i Klostergade

Fleischer blev i 1820 udnævnt til justritsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.

Henvisninger