Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863): Forskelle mellem versioner

Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.  

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.