Løveapoteket

Løveapoteket før ombygningen.

Fra Løveapotekets baggård, ca. 1875.

Løveapoteket

De tidligste apoteker

I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark.

I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren Hans Jung. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år.

De første apotekere på Store Torv

I 1589 kom Anders Caspersen fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på Store Torv nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer.

Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Også Caspersens efterfølgere, Bernt Junger og Folmer Thomsen, kæmpede for det daglige brød. 1600-tallets Danmark var præget af sygdomsepidemier og krige, og i 1647 stod det så slemt til med Aarhus´ apotek, at det blev underkastet en visitats; dvs. en grundig vurdering fra læger og andre øvrighedspersoner, der havde mulighed for at fratage apoteket sit privilegium, hvis de fandt kvaliteten for dårlig.

Apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid endog rimeligt, men hans enke, der solgte i 1661, endte sit liv i stor fattigdom i Gravens enkeboliger. Thomsens efterfølger var Jacob Gesius, der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager. Det kan have været denne udenomsaktivitet, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trykke ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder.

Løven i trekanten.

Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til Bernt Holmsted, der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. Efter Holmsted kom Jacob Helms til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785, men det har muligvis haft sit navn siden oprettelsen af den første konkurrent, Svaneapoteket i Vestergade. Løven sidder nu indmuret i en af apotekets baghuse.

ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE

Links

[Store Danske, apotek]

[| Dansk Medicinhistorie: Farmaci]

[| Apoteker på Wikipedia]

[| Litteratur om apoteker]