Store Torv 12: Forskelle mellem versioner
m Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===" |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000198871.jpg|350px|thumb|right|Panorama over Store Torv. Næsten midt i billedet ses Store Torv 12 som den sorte bygning i højre husrække. | [[Fil:000198871.jpg|350px|thumb|right|Panorama over Store Torv. Næsten midt i billedet ses Store Torv 12 som den sorte bygning i højre husrække. Foto: Ib Nicolajsen, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Store Torv 12''' er en adresse på [[Store Torv]]s nordside, hvor [[Købmands- og Haandværkerbanken|Købmands- og Haandværkerbankens]] bygning fra 1934, der er tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], nu ligger. | '''Store Torv 12''' er en adresse på [[Store Torv]]s nordside, hvor [[Købmands- og Haandværkerbanken|Købmands- og Haandværkerbankens]] bygning fra 1934, der er tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], nu ligger. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I 1800-tallet stod der på Store Torv 12 en bindingsværksejendom med et toetagers forhus, der kan spores helt tilbage til 1700-tallet, og som uden tvivl var endnu ældre. | I 1800-tallet stod der på Store Torv 12 en bindingsværksejendom med et toetagers forhus, der kan spores helt tilbage til 1700-tallet, og som uden tvivl var endnu ældre. | ||
I 1854 opstod der planer om at ombygge alle grundens bygninger, men i stedet blev de eneste ændringer en ny, grundmuret facade på forhuset samt en ekstra etage, en tredje sal. I 1870 blev forhusets tag udskiftet, og i 1909 fik facaden to store butiksvinduer i stedet for de forhenværende, tre | I 1854 opstod der planer om at ombygge alle grundens bygninger, men i stedet blev de eneste ændringer en ny, grundmuret facade på forhuset samt en ekstra etage, en tredje sal. I 1870 blev forhusets tag udskiftet, og i 1909 fik facaden to store butiksvinduer i stedet for de forhenværende, tre små vinduer. | ||
=== Købmands- og Haandværkerbanken === | === Købmands- og Haandværkerbanken === | ||
I 1855 købte manufakturhandleren | I 1855 købte manufakturhandleren [[Peter Julius Hahn]] ejendommen, hvor han fra 1860 til 1866 drev forretning. Ved sin død i 1893 havde han ingen arvinger til at overtage ejendommen, og først i 1918 fik den igen ny ejer, [[Købmands- og Haandværkerbanken]]. I mellemtiden var ejendommen blevet forpagtet af forskellige, udpegede borgere, og huset havde skiftende butikker. | ||
Ved Købmands- og Haandværkerbankens overtagelse af ejendommen var der først store planer om at bygge et nyt og prægtigt forhus i nyklassicistisk stil, men på grund af bankkrisen i 1920’erne måtte planerne vente. Efter banken havde overlevet krisen, genoptoges byggeplanerne i 1930’erne. Selvom den hyrede arkitekt på projektet, [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], tog udgangspunkt i de gamle tegninger, og facadekompositionen derfor forblev nyklassicistisk, opførtes det nye, fireetagers byggeri i modernistisk stil. Mens bankens frokoststue blev placeret på 2. sal, blev selve banken indrettet i stueetagen og fik fornemme sikkerhedsforanstaltninger. Disse var særligt vigtige, da flere danske banker på dette tidspunkt havde været udsat for grove bankrøverier. Den nye bygning blev indviet i 1934. Allerede i 1955 blev stueetagen for lille til banken, som opsagde lejerne på 1. sal og derefter også indtog disse lokaler. | Ved Købmands- og Haandværkerbankens overtagelse af ejendommen var der først store planer om at bygge et nyt og prægtigt forhus i nyklassicistisk stil, men på grund af bankkrisen i 1920’erne måtte planerne vente. Efter banken havde overlevet krisen, genoptoges byggeplanerne i 1930’erne. Selvom den hyrede arkitekt på projektet, [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], tog udgangspunkt i de gamle tegninger, og facadekompositionen derfor forblev nyklassicistisk, opførtes det nye, fireetagers byggeri i modernistisk stil. Mens bankens frokoststue blev placeret på 2. sal, blev selve banken indrettet i stueetagen og fik fornemme sikkerhedsforanstaltninger. Disse var særligt vigtige, da flere danske banker på dette tidspunkt havde været udsat for grove bankrøverier. Den nye bygning blev indviet i 1934. Allerede i 1955 blev stueetagen for lille til banken, som opsagde lejerne på 1. sal og derefter også indtog disse lokaler. | ||