Skovvejen 3: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skovvejen 3.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 3. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.  

Ejendommen blev opført til beboelse og året efter opførelsen havde Christian Hansen en notits i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for ejendommens lejligheder. Lejlighederne havde 3-5 værelser, et pigekammer, stor lofts-og kælderplads samt øvrige bekvemmeligheder. Desuden lå ejendommen overfor den nye jernbanestation, [[Østbanegården]].  

Kort tid efter ejendommens opførelse i 1877 åbnede bygningens ejer restauratør Christian Hansen et konditori og café i stueetagen på Skovvejen 3. I den forbindelse noterede han i Aarhus Stiftstidende: ”Pinsedag (9de Juni) aabner jeg mit Condtori og Café paa Skovvejen nr. 39, lige for den nye Banegaard, og anbefaler samme i Publikums velvillige Erindring. Aarhus, den 7de Juni 1878. Chr. Hansen”.  

Allerede få år efter i 1880 blev cafeen øjensynligt lukket og Chr. Hansen satte nu butikslokalerne i stueetagen til leje. Til butikslokalerne hørte en lejlighed, hvor den nye butiksejer kunne flytte ind.  

Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.  

Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

Ejendommen er en 3-etages, 5-fags, pudset og gulmalet bygning med tegltag, 2 ovenlysvinduer og 2 skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Refendfugning på 2. og 3. etage og kvaderfugede hjørnelisener. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage, rundbuede på 3. etage med flade fordakninger, gennemgående i 3 midterfag dels på 3. og dels på 2. etage.

Bygningen har trekantsfrontoner i yderfag på 2. etage. Pudsede sålbænke Glatpudsede blændingsfelter under 2. etages vinduer. Glatpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet med kordongesims. Port og blænding med vinduesparti i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nye helglasvinduer i plast, på 3. etage med tværpost. Vinduesparti i butiksfacade med røde brystninger. Glasbyggesten til kælder. Nyere, brunbejdset port med oprindlig, opsprosset overvindue.

* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018