Nygade: Forskelle mellem versioner

Linje 31:

=== En journalist i Nygade i 1950 ===

I september 1950 ønskede en københavnsk journalist fra Ekstra Bladet ved selvsyn at opleve de kriminelle forhold i Nygade. Ved sin ankomst til Aarhus blev han dog advaret ~~om, at~~ ''”Der skal De ikke gå ~~ned…~~ Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen over, men hold Dem fra Nygade!”''. Journalisten trodsede dog advarslerne, og det ~~ledte til~~ en artikel, som siden med jævne mellemrum har været citeret, idet den giver et levende billede af slummiljøet og -stemningen.

I september 1950 ønskede en københavnsk journalist fra Ekstra Bladet ved selvsyn at opleve de kriminelle forhold i Nygade. Ved sin ankomst til Aarhus blev han dog advaret: ''”Der skal De ikke gå ned ... Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen over, men hold Dem fra Nygade!”''. Journalisten trodsede dog advarslerne, og det resulterede i en artikel, som siden med jævne mellemrum har været citeret, idet den giver et særdeles levende billede af slummiljøet og -stemningen.

Artiklen, der kom på forsiden af Ekstra Bladet den 9. september 1950, fik overskriften ”''Dette er historien om Danmarks ondeste gade.”'' I den blev der berettet om, hvordan der var smugkroer på 20 ud af gadens i alt 31 adresser. Journalisten og hans fotograf blev inviteret indenfor i en af kroerne med ordene ''”Ve I køv en bajer?”'' Her kostede en øl og en snaps to kr. for aarhusianere og tre kr. for københavnere. Besøget på kroen blev imidlertid hurtigt upopulært, da fotografen begyndte at tage billeder. En mand gemte ansigtet, for han var eftersøgt af politiet. Og da journalisten og fotografen kom tilbage dagen efter, måtte de hurtigt flygte fra knyttede næver og onde ansigter. Ikke overraskende konkluderede journalisten, at Nygade rummede ''”mere hårdhed, ækelhed og fare”'' end nogen anden gade i Danmark.

Linje 42:

Højhusbyggeriet afspejlede også en kommunal interesse i tiden for at gennemmodernisere det aarhusianske byrum med trafikvenlige og erhvervsvenlige anlæg. I det omkringliggende kvarter forestillede de kommunale planlæggere sig, at kørebanen på [[Vestergade]] skulle gøres bredere gennem en total nedrivning af karréstrukturens 2-300 år gamle bygårde. Samtidig skulle den østlige del af [[Møllestien]] (hvor [[Lokalcenter Møllestien]] i dag ligger) nedrives og erstattes af en tankstation og et parkeringshus til 337 biler.

Det statslige Saneringsnævn skulle godkende saneringssagen for at statsstøtte kunne opnås fra Boligministeriet. Saneringsnævnet udtrykte imidlertid skepsis over for et højhusbyggeri på det begrænsede areal klos opad [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]]. Og saneringsplanen kunne derfor kun godkendes, hvis bygningshøjden blev begrænset til to etager med udnyttet tagetage. Med ~~det~~ som afsæt blev de sidste af Nygades huse nedrevet i årene 1959-65. Et nybyggeri kom dog først i gang i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte den nuværende boligbebyggelse, afdeling 72, på stedet. Den fik form som funktionalistiske blokke i røde mursten efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen, der så byggeriet som en moderne fortolkning af Nyboder i København.

Det statslige Saneringsnævn skulle godkende saneringssagen, for at statsstøtte kunne opnås fra Boligministeriet. Saneringsnævnet udtrykte imidlertid skepsis over for et højhusbyggeri på det begrænsede areal klos opad [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]]. Og saneringsplanen kunne derfor kun godkendes, hvis bygningshøjden blev begrænset til to etager med udnyttet tagetage. Med dét som afsæt blev de sidste af Nygades huse nedrevet i årene 1959-65. Et nybyggeri kom dog først i gang i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte den nuværende boligbebyggelse, afdeling 72, på stedet. Den fik form som funktionalistiske blokke i røde mursten efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen, der så byggeriet som en moderne fortolkning af Nyboder i København.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 === En journalist i Nygade i 1950 ===
-I september 1950 ønskede en københavnsk journalist fra Ekstra Bladet ved selvsyn at opleve de kriminelle forhold i Nygade. Ved sin ankomst til Aarhus blev han dog advaret om, at ''”Der skal De ikke gå ned… Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen over, men hold Dem fra Nygade!”''. Journalisten trodsede dog advarslerne, og det ledte til en artikel, som siden med jævne mellemrum har været citeret, idet den giver et levende billede af slummiljøet og -stemningen.
+I september 1950 ønskede en københavnsk journalist fra Ekstra Bladet ved selvsyn at opleve de kriminelle forhold i Nygade. Ved sin ankomst til Aarhus blev han dog advaret: ''”Der skal De ikke gå ned ... Vil De på smugkro, er der masser af andre steder byen over, men hold Dem fra Nygade!”''. Journalisten trodsede dog advarslerne, og det resulterede i en artikel, som siden med jævne mellemrum har været citeret, idet den giver et særdeles levende billede af slummiljøet og -stemningen.
 Artiklen, der kom på forsiden af Ekstra Bladet den 9. september 1950, fik overskriften ”''Dette er historien om Danmarks ondeste gade.”'' I den blev der berettet om, hvordan der var smugkroer på 20 ud af gadens i alt 31 adresser. Journalisten og hans fotograf blev inviteret indenfor i en af kroerne med ordene ''”Ve I køv en bajer?”''  Her kostede en øl og en snaps to kr. for aarhusianere og tre kr. for københavnere. Besøget på kroen blev imidlertid hurtigt upopulært, da fotografen begyndte at tage billeder. En mand gemte ansigtet, for han var eftersøgt af politiet. Og da journalisten og fotografen kom tilbage dagen efter, måtte de hurtigt flygte fra knyttede næver og onde ansigter. Ikke overraskende konkluderede journalisten, at Nygade rummede ''”mere hårdhed, ækelhed og fare”'' end nogen anden gade i Danmark.
@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 Højhusbyggeriet afspejlede også en kommunal interesse i tiden for at gennemmodernisere det aarhusianske byrum med trafikvenlige og erhvervsvenlige anlæg. I det omkringliggende kvarter forestillede de kommunale planlæggere sig, at kørebanen på [[Vestergade]] skulle gøres bredere gennem en total nedrivning af karréstrukturens 2-300 år gamle bygårde. Samtidig skulle den østlige del af [[Møllestien]] (hvor [[Lokalcenter Møllestien]] i dag ligger) nedrives og erstattes af en tankstation og et parkeringshus til 337 biler.
-Det statslige Saneringsnævn skulle godkende saneringssagen for at statsstøtte kunne opnås fra Boligministeriet. Saneringsnævnet udtrykte imidlertid skepsis over for et højhusbyggeri på det begrænsede areal klos opad [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]]. Og saneringsplanen kunne derfor kun godkendes, hvis bygningshøjden blev begrænset til to etager med udnyttet tagetage. Med det som afsæt blev de sidste af Nygades huse nedrevet i årene 1959-65. Et nybyggeri kom dog først i gang i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte den nuværende boligbebyggelse, afdeling 72, på stedet. Den fik form som funktionalistiske blokke i røde mursten efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen, der så byggeriet som en moderne fortolkning af Nyboder i København.
+Det statslige Saneringsnævn skulle godkende saneringssagen, for at statsstøtte kunne opnås fra Boligministeriet. Saneringsnævnet udtrykte imidlertid skepsis over for et højhusbyggeri på det begrænsede areal klos opad [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]]. Og saneringsplanen kunne derfor kun godkendes, hvis bygningshøjden blev begrænset til to etager med udnyttet tagetage. Med dét som afsæt blev de sidste af Nygades huse nedrevet i årene 1959-65. Et nybyggeri kom dog først i gang i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte den nuværende boligbebyggelse, afdeling 72, på stedet. Den fik form som funktionalistiske blokke i røde mursten efter tegninger af arkitekten Harald Salling-Mortensen, der så byggeriet som en moderne fortolkning af Nyboder i København.
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==