Store Torv 10: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000198871.jpg|350px|thumb|right|Panorama over Store Torv. Nr. 10 kan ses til højre i billedet med sin orange facade. | [[Fil:000198871.jpg|350px|thumb|right|Panorama over Store Torv. Nr. 10 kan ses til højre i billedet med sin orange facade. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Store Torv 10''' er en adresse på [[Store Torv|Store Torvs]] nordlige side, hvor der i dag ligger en moderne bygning, der er tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|Christian Frederik Møller]] og blev opført for [[Spare- og Laanekassen]] i 1940’erne. Den er indrettet med butikslokaler i stueetagen. | '''Store Torv 10''' er en adresse på [[Store Torv|Store Torvs]] nordlige side, hvor der i dag ligger en moderne bygning, der er tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|Christian Frederik Møller]] og blev opført for [[Spare- og Laanekassen]] i 1940’erne. Den er indrettet med butikslokaler i stueetagen. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== E. Mehls Fabrik === | === E. Mehls Fabrik === | ||
På matriklen fandtes fra 1851 fabrikken og lysstøberiet, [[E. Mehls Fabrik]], der fra 1860 også var et sæbekogeri. I en annonce fra 1869 kan man se, at de solgte ”Toiletsæber og Parfumerier ... saavel af eget Fabrikat som fra de største franske og engelske Fabrikker.” | På matriklen fandtes fra 1851 fabrikken og lysstøberiet, [[E. Mehls Fabrik]], der fra 1860 også var et sæbekogeri. I en annonce fra 1869 kan man se, at de solgte ''”Toiletsæber og Parfumerier ... saavel af eget Fabrikat som fra de største franske og engelske Fabrikker.”'' | ||
Med tiden fik fabrikken, hvis bygninger strakte sig bagud til [[Rosensgade]], en større produktion, og i forhuset ud til Store Torv solgtes de fremstillede varer i et butiksudsalg. I 1889 overtog [[Christopher Wilhelm Frederik Bestle|Chr. W. Fr. Bestle]] fabrikken, og i løbet 1890’erne udvidede han virksomheden markant. I 1898 lod han forhuset ombygge, så facaden nu var præget af nyrenæssancestil og havde store butiksvinduer. Her var der fortsat fabriksudsalg i den ene halvdel af forhuset, mens skiftende butiksejere med tiden flyttede ind i den anden halvdel. | Med tiden fik fabrikken, hvis bygninger strakte sig bagud til [[Rosensgade]], en større produktion, og i forhuset ud til Store Torv solgtes de fremstillede varer i et butiksudsalg. I 1889 overtog [[Christopher Wilhelm Frederik Bestle|Chr. W. Fr. Bestle]] fabrikken, og i løbet 1890’erne udvidede han virksomheden markant. I 1898 lod han forhuset ombygge, så facaden nu var præget af nyrenæssancestil og havde store butiksvinduer. Her var der fortsat fabriksudsalg i den ene halvdel af forhuset, mens skiftende butiksejere med tiden flyttede ind i den anden halvdel. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
=== Spare- og Laanekassen === | === Spare- og Laanekassen === | ||
I 1934 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab, som flyttede fra adressen, efter firmaet fik nye ejere i 1940. Herefter overtog Spare- og Laanekassen matriklen, hvor de lod et nyt forhus, tegnet af Christian Frederik Møller, opføre. Bygningen blev seks etager høj, fik en facade af brungule hasleklinker og indrettedes med stort fokus på funktionalitet. I forbindelse med byggeriet blev grundens bygning ud til [[Rosensgade]] udskilt til en selvstændig matrikel i 1948. | I 1934 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab, som flyttede fra adressen, efter firmaet fik nye ejere i 1940. Herefter overtog Spare- og Laanekassen matriklen, hvor de lod et nyt forhus, tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], opføre. Bygningen blev seks etager høj, fik en facade af brungule hasleklinker og indrettedes med stort fokus på funktionalitet. I forbindelse med byggeriet blev grundens bygning ud til [[Rosensgade]] udskilt til en selvstændig matrikel i 1948. | ||
Den nye bygning blev indviet i februar 1950 efter nogen forsinkelse. Årsagen dertil var de første planer om [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgade-planen]], hvor et af de mulige steder, den nye hovedgade skulle anlægges, netop var gennem Store Torv og nr. 10. Det var dog ikke den forklaring, der blev givet ved indvielsen, men derimod at forsinkelsen skyldtes manglen på materialer under Anden Verdenskrig. | Den nye bygning blev indviet i februar 1950 efter nogen forsinkelse. Årsagen dertil var de første planer om [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgade-planen]], hvor et af de mulige steder, den nye hovedgade skulle anlægges, netop var gennem Store Torv og nr. 10. Det var dog ikke den forklaring, der blev givet ved indvielsen, men derimod at forsinkelsen skyldtes manglen på materialer under Anden Verdenskrig. | ||