Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000207151 l.jpg|350px|thumb|right|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. | [[Fil:000207151 l.jpg|350px|thumb|right|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar. | Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-tallet slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt. | På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-tallet slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt. | ||
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i | Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840'erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. | ||
I dag er kun fundamentet af den oprindelige herregård tilbage, men ud fra beskrivelser fra | I dag er kun fundamentet af den oprindelige herregård tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670'erne véd man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger. | ||
I | I 1990'erne blev resterne af et fundament til den gamle hovedbygning udgravet, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække. | ||
[[Fil:000331626 l.jpg|350px|thumb|alt | [[Fil:000331626 l.jpg|350px|thumb|alt|Fundamentet til den oprindelige renæssanceherregård ved Vilhelmsborg. Stadsarkitektens Kontor, 1985, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
=== Marselisslægten overtager === | === Marselisslægten overtager === | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
=== En klassicistisk hovedbygning === | === En klassicistisk hovedbygning === | ||
[[Fil:000207154 l.jpg|350px|thumb|right|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. | [[Fil:000207154 l.jpg|350px|thumb|right|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:000207160 l.jpg|350px|thumb|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. | [[Fil:000207160 l.jpg|350px|thumb|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil. | Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil. | ||
I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger | I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger - inklusive fire heste og 60 svin samt en netop bjerget høst - gik tabt. | ||
Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. | Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds === | === Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds === | ||
Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder, som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket. | Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder, som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer, som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket. | ||
Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil den 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet, og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919. | Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil den 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet, og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919. | ||
=== Prominente besøg === | === Prominente besøg === | ||
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H. C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et | Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H.C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt, forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et 'romantisk' hus og en dramatisk køretur hjem fra Moesgård, hvor baronessen endte næsegrus kastet ud af hestevognen. Som ved flere andre af de danske godser siges det, at nogle af de eventyr, han skrev, skulle være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. | ||
En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet. | En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet. | ||
=== I dag === | === I dag === | ||
[[Fil:000201712 l.jpg|350px|thumb|right|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. | [[Fil:000201712 l.jpg|350px|thumb|right|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. <br>Foto: Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år. | Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år. | ||
Der var dog forskellige planer for det gamle gods. [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitekt]] [[Svend Pedersen]] stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg. Inden da havde Vilhelmsborg gennemgået en total istandsættelse | Der var dog forskellige planer for det gamle gods. [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitekt]] [[Svend Pedersen]] stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg. Inden da havde Vilhelmsborg gennemgået en total istandsættelse samt opførelse af nye faciliteter som ridehaller. Den officielle indvielse fandt først sted den 1. juni 1991, hvor [[Det Nationale Hestesportscenter]] blev indviet med et stort gallashow. | ||
Det er | Det er imidlertid ikke kun heste, som gæster har været underholdt af ved Vilhelmsborg. Fra 1991 frem til 2019 var Vilhelmsborg vært for friluftspillet [[Vilhelmsborg Festspil]]. Første år var det med operetten Landsmandsliv på scenen, og over de næste år blev klassikere som Sound of Music, My Fair Lady, Skatteøen og Grease opført på de skrå brædder ved Vilhelmsborg. | ||
Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden. | Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden. | ||